tirsdag den 25. januar 2011

Legokage



Rasmus bliver 10 år i dag. Han er rigtig god til at kreere alt muligt i Lego, så selvfølgelig blev det temaet for denne kage. Den er som han kan li' en kage: En Drømmekage delt i 3 bunde med hindbærmousse og Tobleronecreme. Kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med Marshmallows Fondant (smager som hubbabubba-tyggegummi). Kagen er pyntet med legoklodser på siderne og små legomænd. Den lille legoklods indeholder det samme som den store kage.
Kagen måler 25x25 og er ca. 7 cm høj.

Tillykke til Rasmus

Sidste øl med kollegerne



Min "x" har fået nyt job og skal derfor sige farvel til de gamle kolleger. Det kræver denne "øl"-kage, der er med 3 Drømmekagebunde, hvor der er ristet mandler på den nederste bund. Der er et lag med hindbærmousse og et lag Tobleronecreme drysset med små mørke chokoladeknapper. Kagen er smurt op med Natural Fromage fra Kagebutikken og overtrukket med blandet sugarpaste og marcipan, der blev farvet med farven Ivery. Der er sat vingummi-ølglas på siderne og langs kanten er der chokoladeknas (Cornflakes/Rice Krispies vendt i smeltet mørk Toblerone). Kagen er pyntet med tekst og et glas skummende øl lavet af sugarpaste.

Held og lykke med det nye job:-)

mandag den 24. januar 2011

Trøste kager

Når man kigger ud af vinduet en mandag morgen efter al sneen endelig er forsvundet og træerne ser sådan ud:


Så må kan godt lave nogle kager med søde sommerfarver på, ikke??!
Jeg skulle bage i anden anledning og heldigvis blev der lidt Drømmekagedej tilovers.
De blev til disse cupcakes med Wiltons Whipped Icing Mix:


Og med de nye blomster jeg har lavet.



Trøstende hyggeligt:-)

lørdag den 22. januar 2011

21 års fødselsdag


Denne kage er til en kollegas datter, der bliver 21 år. Herligt at kunne lave en rigtig tøsekage:-)
Kagen er en mørk chokoladekage med 3 bunde og 2 lag hindbærmousse. Den er smurt op med appelsincreme, og overtrukket med ren sugarpaste.
Kagen måler Ø22 cm og er 8 cm høj.

Rigtig hjertelig tillykke:-)

lørdag den 15. januar 2011

70 års fødselsdag



Min søde mor er lige blevet 70 år. Ikke til at forstå, når man ser hvor frisk og frejdig hun er. Hun fik denne kage med masser af blomster og nogle svævende sommerfugle i dejlige Dannebrogsfarver.
Kagerne indeholder begge 3 lyse lagkagebunde, et lag med mousse af røde bær og et lag nougat/mørk chokoladecreme med ananas. Den er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med ren sugarpaste.
Den nederste kage måler Ø26 cm og er 7 cm høj. Kuplen er lavet i en boldform fra Wilton.

Det allerstørste tillykke til den allerskønneste mor i Verden...

Fødselsdags blomst


Lene har fødselsdag - igen. Sidste år fik hun en kattekage, men i år ville hun gerne, at den skulle være lidt a la Tøsekagen med "marmoreret" overtræk. For ikke at kagerne skulle være helt ens, lavede jeg Lenes kage i en blomsterform og pyntede med et par blomster og nogle små stiletter. Kagen indeholder 3 bunde af chokoladekage, et lag med mousse af røde bær og et lag nougatcreme med ananas. Den er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med blandet marcipan og sugarpaste. Kagen måler Ø20 cm og er 7 cm høj.

Stort tillykke til Lene med dagen ;-)

lørdag den 1. januar 2011

FCK fødselsdag (vers. 1)




Årets første kage skal Helle og Martin have, for de har fødselsdag. Kagen indeholder mousse af blandet bær og kokoscreme. Den er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med blandet marcipan og sugerpaste. Logo og blomster er sugarpaste og græsset Royal Icing.

Stort tillykke til jer begge...
Posted by Picasa