Her følger opskriften på Whisk Kid's chokoladekage.
til 2x15 cm forme eller 2x22 cm forme,
166 g mel
33 g usødet kakaopulver
1½ tsk bagepulver
1/4 tsk salt
118 g smør, stue temp.
213 g brun farin
2 æg, stue temp.
1 tsk vanilje
157 ml creme fraiche, stue temp.
157 ml varm kaffe
Forvarm ovnen til 175C. Smør forme og for med bagepapir i bunden.
Sigt mel, kakao, bagepulver og salt sammen i en skål.
Rør smør og sukker, indtil det er meget let og luftigt, ca 5 minutter. Tilsæt æg, et ad gangen, rør indtil det er godt blandet. Skrab ofte siderne i skålen, for at få alt blandet. Tilsæt en tredjedel af de tørre ingredienser, rør indtil det netop er blandet, tilsæt derefter halvdelen af creme fraiche og bland indtil det er netop indblandet. Gentag, tilsæt derefter de øvrige tørre ingredienser.
Rør forsigtigt den varme kaffe i, og del ligeligt i formene.
Bages 35 til 40 minutter. Lad dem køle af i formene i 10 minutter, vend derefter kagerne ud på en rist og lad dem afkøle helt. Gerne 30 min i køleskab inden de deles i bunde.
Kan fyldes med flødecreme som jeg gjorde eller du kan fylde med smørcreme:
Italiensk Marengs Buttercream
63 ml vand
210 g sukker
5 æggehvider
53 g sukker
237 g smør, stue temp., skåret i små stykker
1 tsk vanilje ekstrakt
Hæld hviderne i en skål til en f.eks. Kitchen Aid (der skal nemlig piskes meget og længe).
Varm 210 g sukker og vandet under jævnlig omrøring i en gryde, indtil sukkeret er opløst og ikke knaser. Når det er næsten opløst piskes hviderne.
Pisk æggehviderne til de danner bløde toppe. Tilføj de resterende 53 g sukker og fortsætte med at piske til medium toppe, pas på ikke at overpiske.
Når siruppen er klar, hældes den langsomt i æggene langs kanten af skålen med piskeren på høj. Efter siruppen er helt indarbejdet i æggehviderne, piskes frostingen i 7-10 minutter, indtil ydersiden af skålen har stuetemperatur. Sænk hastigheden til medium-lav og begynde at tilføje smør, spiseskefuld for spiseskefuld. Pisk hver spiseskefuld, indtil fuldt ud indarbejdet, før du tilføjer den næste portion. Frostingen vil blive flydende, men det er ok. Når alt smørret er blevet tilføjet, sæt igen hastighed til høj og pisk, indtil frostingen er kombineret/blandet godt sammen igen. Tilsæt vanille og pisk indtil indarbejdet.
Læg sammen:
Køl kagerne i mindst to timer. Fyld med Italienske Marengs Buttercream og giv kagen et "crum-coat" dvs et tyndt lag, så krummerne holdes på plads. Sæt lidt på køl og dekorer så kagen, som du har lyst. Server ved stuetemperatur.