onsdag den 1. oktober 2014
7 års jubilæum
Så er det i dag, at jeg har været på mit arbejde i 7 år. Det er ikke noget der fejres sådan officielt - undtagen af mig. Jeg synes jo, at de er så heldige at have mig ansat, og så ser jeg en anledning til at lave kage :)
Min søde kollega Susanne havde alligevel pyntet festligt op og sat en gave til mig :D
Jeg serverede en banankage med store stykker mørk chokolade og pærestykker bagt i en stjerneform.
Kagen blev smurt med Nutella/moccacreme (opskrift længere nede) og pyntet med 7-tals sprinkles (hjemmelavet).
Kagen skal serveres stuetempereret - så kommer smagen rigtig frem.
Nutella/moccacreme
100 g smør
100 g Nutella
100 g flormelis
1-1½ tsk Nescafé Espresso (pulver)
Rør smør, Nutella og flormelis sammen i nogle minutter. Tilsæt kaffepulver og pisk igen. Kaffesmagen kommer mere frem efter nogle timer på køl.
Cremen stilles frem i stuetemperatur før brug.