mandag den 16. februar 2015

Lys til Christoffer


Til min søde venindes søn, Christoffer har jeg lavet denne kage for at fejre hans 18 års fødselsdag. Christoffer er i lære som elektriker.


Kagen indeholder 3 chokoladelagkagebunde og har et lag fyld af hindbærmousse med store stykker mørk Toblerone og et lag chokoladeganache af lys Toblerone.
Kagen er opsmurt med Nutellacreme og overtrukket med blandet chokoladefondant og marcipan.
Og så er kagen en næsten tro kopi af den Trillion-kage, som familien fik i sommers.


Pynten (pære og stik) er formet i RKT, opsmurt med chokolade og overtrukket med farvet fondant. Pæren er drysset med farvet sukker og lidt glimmer.

Kagen måler 20 cm og er 8 cm høj. Der skulle bare være kage til 8 personer, men mon ikke de også kan få et stykke i morgen :)

Stort tillykke til Christoffer :D

torsdag den 12. februar 2015

Kærlighed til kolleger


I dag fik jeg forkælet nogle af mine kolleger med skønne hjerte cakepops og cookies.


Pops'ene (opskrift længere nede) var chokoladekage blandet med frisk orangepasta og lidt Nutellacreme og overtrukket med karamelchokolade. Det var en god kombination.



Småkagerne var udstukket i vaniljedej og pyntet med limefrosting (RI med limesaft). Efter tørring fik de kærlige stempler i rødt og fondant pynt.



Så nu er mine kolleger heller ikke i tvivl om, at Valentine er nær <3

Smuldr ca. 300 g chokoladekage.
Tilsæt 1-2 tsk appelsinpasta og ca. 100-150 g Nutellacreme - lidt af gangen. Konsistensen skal være, så massen kan samles til en lille fast kugle.
Lad kuglerne (hjerterne) hvile på køl i ca. 1 time.
Smelt lidt chokolade og dyp en pind i chokoladen og herefter ca. 1 cm ind i kuglen. Lad atter kuglerne køle, ca. 15 min.
Smelt imens ca. 200-300 g chokolade, hæld chokoladen i et højt glas og dyp pops'ene heri.
Drys evt. med krymmel, inden chokoladen størkner.

lørdag den 7. februar 2015

The Incredible Hulk


Det var hvad Jonathan gerne ville have til sin fødselsdag i år. Sidste år var det jo Spiderman.
Py ha sved på panden... men jeg er nu blevet godt tilfreds med resultatet :D

Chokoladekagen skal Jonathan dele med 18 andre børn. Kagerne måler 15 og 20 cm og hver er ca. 7 cm høje. Kagerne er opsmurt med Nutellacreme og overtrukket med farvet fondant.
De to HULK-figurer er printet i sukkerprint, klippet ud og sat på sort fondant, der så er skåret til.

Hånden er formet i RKT. Jeg havde kigget på nettet, men ellers var det min egen hånd, der blev brugt som inspiration. Da hånden var formet satte jeg en en pind i, smurte hånden op med smeltet chokolade (Candy Melt fra Wilton) og til sidst blev den overtrukket med grøn fondant.
Den blev ret tung selv om RKT er et let materiale at arbejde med, så ved selve samlingen satte jeg også 2 tandstikkere i for at holde hånden bedre fast i kagen.

Her er lidt billeder af processen:

Hånd med chokolade og RKT indeni.


Hånd med chokolade.


Hånden overtrukket med fondant og præget med diverse rynker. For ekstra effekt har jeg dustet lidt grønt farve (uden glimmer) i rynkerne/folderne.


Den færdige hånd :)

Kagen bagfra:

fredag den 6. februar 2015

Sød lille bryllupskage


Denne lille søde kage er kun til pynt. Den indeholder flamingo, og er overtrukket med marshmallowsfondant (hjemmelavet) og pyntet med et lille bånd i fondant, der blev præget med en form fra Kagebutikken. Båndet dustede jeg med sølv.
Blomsterne (Ranunkel) er nemme at lave - se her.



Oven på kagen er nogle af de super flotte toppers, som jeg viser for Møms. Hun laver de smukkeste smykkeskilte, navneskilte, servietholdere, påske- og julepynt mv og ja altså så også toppe til kager. Man kan nærmest bestille alt hos hende. Du kan se mere her: Møms - Salg af smykkestativer, smykker, julepynt og meget i plexiglas



Kagen måler 10x10x10 cm.

Den nemme Ranunkel (DIY)

Du skal bruge:
2 farver fontant
Tylosepulver
Rund udstikker
En rund tyl (til at præge med)
Vand
Pensel

Ælt fondant med lidt tylosepulver (i forholdet 1 tsk. til 250 g fondant) - så tørrer fondanten bedre.

Form en kugle med passende størrelse. Du kan udstikke et blomsterblad for at måle den rette størrelse.
Præg med tyllen først med den store ende, så den lille. Dette bliver midten af blomsten og den som bladene skal foldes om.


Udstik nu 4 blade. Pensl med vand på den nederste 2/3 del af bladet.


Sæt bladene på enkeltvis, fold dem ind under hinanden - se foto herunder:


Udstik 6 blade. Pensl med vand igen og læg dem på som billedet herunder:


Løft forsigtigt rækken op og sæt den ene ende fast der hvor 2 blade fra den første række mødes.
Drej forsigtigt blomsten, mens du sætter bladrækken på plads rundt langs blomsten. Du skal ikke løfte blomsten, bare lad den hvile på bordet mens du drejer.


Sådan ser blomsten ud nu:


Udstik nu 7 blade til blomsten. Pensl med lidt vand og læg dem på række - overlappende hinanden igen.


Gør som før - sæt første blad fast, hvor 2 blade mødes og drej blomsten, mens du lader bladrækken falde på plads rundt om blomsten.

















Sådan - 3 stk nemme Ranunkler :)


Jeg holdt blomsterne ind over en elkedel for at få den sorte farve lidt mere klar. Jeg satte også en perle på i midten af blomsten og dustede midten lidt med perlemor.