mandag den 16. februar 2015

Lys til Christoffer


Til min søde venindes søn, Christoffer har jeg lavet denne kage for at fejre hans 18 års fødselsdag. Christoffer er i lære som elektriker.


Kagen indeholder 3 chokoladelagkagebunde og har et lag fyld af hindbærmousse med store stykker mørk Toblerone og et lag chokoladeganache af lys Toblerone.
Kagen er opsmurt med Nutellacreme og overtrukket med blandet chokoladefondant og marcipan.
Og så er kagen en næsten tro kopi af den Trillion-kage, som familien fik i sommers.


Pynten (pære og stik) er formet i RKT, opsmurt med chokolade og overtrukket med farvet fondant. Pæren er drysset med farvet sukker og lidt glimmer.

Kagen måler 20 cm og er 8 cm høj. Der skulle bare være kage til 8 personer, men mon ikke de også kan få et stykke i morgen :)

Stort tillykke til Christoffer :D