lørdag den 11. juli 2015

Super skønne blåbærmuffins (opskrift)


Disse blåbærmuffins er simpelthen så nemme at lave og smager skønt. Du kan sagtens bytte blåbærrene ud med andre bær, f.eks. hindbær eller brombær.

Opskriften giver 12 stk.

150 g sukker
3 æg
150 g blødt smør
175 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
korn fra ½ polynesisk vaniljestang )eller 1 almindelig)

250 g skyllet og tørret friske blåbær (alternativt frosne bær)

Tænd ovnen på 200 grader.
Sæt papirsforme i metalmuffins-formen.
Mas vaniljekornene ud i lidt sukker, så kornene bliver fordelt. Hæld alle ingredienserne - på nær blåbær - i en skål og rør/pisk det sammen i et par minutter.

Vend forsigtigt bærrene i dejen og fordel i 12 muffinsforme.

Bag kagerne i ca. 20-25 minutter. Tag dem ud af formen og lad dem køle af på en bagerist.



Mine muffins skal sammen med nogle banan/chokolademuffins med til min søsters fødselsdagsbrunch, så papirsformene må derfor passe til hendes spisestel ;)



Opskriften har jeg fundet hos Spisestuen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar