mandag den 12. december 2016

Candy Cake



Det var hele kagen værd at se min kollega Torben i ansigtet, da jeg overraskede ham med denne kage i dag. Han blev 50 år i går og som den søde og hjælpsomme kollega han er og med al den smittende humor han er i besiddelse af, så var det en stor fornøjelse at give lidt igen.

Kagen består af 4 chokoladekagebunde, 2 lag hindbærmousse og et lag ganache med Toms Skildpadder.
Kagen er opsmurt med Nutellacreme og pyntet med "dryppende" ganache og slik mv.

Her ses kagen oppefra - og der er tydeligvis trængsel blandt slikket :D




Kagen måler 20x12x10 cm, og der er fint med kage til 10 personer.

Opskrifter
Bondekonens Chokoladekage
Hindbærmousse
Skildpaddeganache
Nutellacreme

Dryppende chokolade
100 g finthakket chokolade
1 dl piskefløde

Opvarm fløden til kogepunktet. Hæd den over chokoladen og lad det stå et øjeblik. Rør stille og roligt i midten af skålen med chokolade/fløde indtil det begynder at samle sig. Rør derefter i større cirkler så resten af fløden bliver rørt ind i chokoladen.
Lad skålen stå på køkkenbordet og hold øje med hvornår konsistensen er passende til at hælde over den kolde kage. Ha' også slikket parat, så det er til at sætte på, mens chokoladen stadig er lidt blød.