torsdag den 23. marts 2017

Snickers af dadler og peanuts



Hurtig og nem må være ord, der dækker denne skønne og sundere udgave af en Snickersbar. Der er meget få ingredienser i og den er tilberedt på meget kort tid.



Snickersbar
150 g dadler
100 g peanuts, ristet og saltet
3 spsk peanutbutter (evt. mere)
10 g smør (kan undlades)
1 tsk Sukrin Gold (kan undlades)

60 g mørk chokolade uden sukker
1 spsk kokosolie, neutral smag
Lidt hakket peanuts

1 bageform, ca. 1 liter

Blend dadler til det bliver en masse. Hvis dine dadler er meget tørre, kan de blødes op i lidt kogende vand i en skål i et par minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af inden brug.
Tilsæt nødderne og peanutbutter. Bland det til det bliver en fast masse. Der kan tilsættes mere peanutbutter, hvis massen er svær at samle.
Jeg valgte i stedet at smelte smør og røre Sukrin ud heri. Det gjorde min masse nemmere at samle.

Pres massen ned i en lille bageform foret med husholdningsfilm. Stil på køl, mens chokoladen smeltes sammen med kokosolien i en lille skål over vandbad. Hæld chokoladen over den kolde masse og fordel lidt hakket peanuts på.
Stil igen på køl.
Løft baren ud af formen, skær den i mindre stykker og nyd denne sundere udgave af en Snickers.

Opbevares i køleskab, eller i fryser.



Inspireret af denne opskrift.