fredag den 12. maj 2017

Cookie and Cream Cake



Jeg er meget inspireret af Preppy Kitchen, som er fyldt med super lækre opskrifter - alle tilberedt af dygtige John. Jeg bliver altid lækkersulten, når jeg ser hans billeder og får lyst til at gå i gang med det samme. Denne kage Cookie and Cream Cake - er bare så meget os herhjemme. Vi elsker Oreo.



Kagen er ret nem at tilberede og tager faktisk heller ikke så lang tid. Opskriften får du her oversat til dansk:

Cookie and Cream Cake
til 8 personer
Bunde

250 g mel
200 g sukker
1/4 tsk natron
1 tsk bagepulver
85 g (usaltet) smør, stuetemperatur
3 æggehvide
1tsk vanilje ekstrakt
120 ml creme fraiche
120 ml sødmælk
100 g Oreos, groft hakket

Oreo-creme
340 g (usaltet) smør
550 g flormelis
135 g Oreo, blendet til fine krummer
80 ml piskefløde

Ganache
175 g groft hakket mørk chokolade
60 ml piskefløde

Bunde
Smør og mel 3 forme på 16 cm. Hvis du har bagestrimler, så brug dem. De giver en mere jævn bagning. Det kan dog sagtens undværes.
Tænd ovnen på 175 grader.
Rør smørret til det bliver lyst og “fluffy” (luftigt). Sigt de tørre ingredienser sammen i en stor skål og rør dem i smørret, indtil det er godt indarbejdet, skrab skålens sider mindst en gang, så du får det hele blandet. Bland de våde ingredienser sammen i en anden skål og tilsæt dem i smør/melblandingen. Rør dejen kort, så det lige er samlet. Fold i de hakkede Oreos i og fordel dejen jævnt i bageformene.
Bages i ca. 25-30 minutter, test med en tandstikker.
Lad bundene køle helt af.

Oreo-creme
Rør smørret til det bliver lyst og fluffy. Tilsæt flormelis og fløde, og bland det godt sammen.
Tag ca. 120 g fra til pynt på toppen af kagen.
Tilsæt nu de knuste Oreos og rør det godt sammen.

Ganache
Smelt chokolade og fløde på lav varme. Rør det sammen, så det samler sig og sæt til side. Du skal muligvis tilføje mere eller mindre creme for at opnå den ønskede konsistens.

Samlig af kagen
Læg en lille klat Oreo-creme på en papkageplade, der er ca. 0,5 cm større end kagen.
Placer første bund på og fordel et lag Oreo-creme og lidt chokoladeganache på.



Læg bund nr. to på...



og gentag med creme og ganache (brug ikke for meget ganache, da det kan overdøve smagen af Oreo).



Smør hele kagen og kanten af fadet op og glat, hvor du bruger kagefadet som holdepunkt. På den måde kan du styre opsmøringen.



Sæt kagen på et rent/nyt serveringsfad og fordel lidt Oreo-krummer langs siderne forneden.
Fordel ganache på toppen og lad det dryppe lidt ned af siderne. Glat toppen med en spatel.
Pynt med hvide creme dollops på toppen med f.eks. en 869 tip.



Serveres ved stuetemperatur.