søndag den 12. november 2017
Nem Oreo cheesecake
Når man står i et sommerhus, der ikke indeholder en springform, så kan et ildfast fad da også gå an😊 Kagen smager skønt og den skal helt klart laves igen. Det tog under 15 minutter at tilberede den, kagen skal dog lige trække i køleskab et par timer inden den serveres.
Oreo cheesecake
4 kagesultne personer
2 pakker Oreo (14 i hver)
2 spsk smeltet smør
2,5 dl piskefløde
100 g flødeost (Philadelphia original)
3 spsk flormelis
1 tsk vaniljesukker
Knus 12 Oreo kiks i en pose og bland det smeltede smør i. Fordel det i fadet og pres det sammen til en bund. Sæt på køl.
Pisk fløden til let skum. Pisk flormelis og vaniljesukker med flødeosten og pisk det sammen med flødeskummet. Vend et par hakkede kiks i og fordel på kagebunden. Stil på køl nogle timer, gerne natten over.
Pynt med halve kiks (nemmest at halvere med en brødkniv hvor du forsigtigt saver gennem den sprøde kiks).
Opskriften er fundet her.