
Macaron er bare en lille lækker sag og her med endnu en ganache af passionsfrugter. Hvis du ikke har glucosesirup, kan du bruge denne opskrift.
Macarons
ca. 20 macarons
75 g mandelmel
75 g flormelis
25 g æggehvider
evt 1 knivspids spiseligt pulverfarve
75 g sukker
25 g vand
25 g æggehvider
Sigt flormelis, mandelmel og pulverfarve i en skål, og rør 25 g æggehvide i blandingen med en træspartel.
Kom vand og sukker i en lille gryde, og varm det op til 117°C. Pisk resten af æggehviderne stive i en skål, og hæld den 117°C varme sukkerlage i æggehviderne i en tynd stråle under piskning. Pisk videre, indtil marengsen er afkølet (ca. 50°C)
Vend lidt marengs i mandelblandingen, og vend derefter resten i – forsigtigt. Kom massen i en sprøjtepose med rund tyl. Sprøjt små cirkler ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og lad bundene hvile i ca. 30 min.
Bag dem i 150 grader i ca. 8 min. Sæt en træske/-palet i klemme i ovnlågen i , skru ned til 130 grader og bag videre i ca. 5-6 min. Lad bundene køle helt af.
Passionsfrugtganache
100 g hvid chokolade
25 ml piskefløde
25 ml passionsfrugtsaft
10 g glukosesirup
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde, passionsfrugtsaft og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen. Rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til ganachen samler sig og får en smuk, blank overflade. Stavblend ganachen, fyld den i en sprøjtepose med lille, rund tylle og kom den i køleskabet i min. 2 timer.
Saml macaronsskaller to og to i samme størrelse. Sprøjt en lille mængde ud på den ene halvdel og læg overdelen på. Stil kagerne på køl i en lufttæt æske, gerne til næste dag. Så får ganache og skaller den rigtige smag og konsistens.
Opskrifterne er alle fra Maja Vase :)