søndag den 16. september 2018

Kathes kage



En tidligere kollega har rundet et skarpt hjørne og skal holde en lille fest.
Kagen består af 3 Drømmekagebunde og har fyld af skovbærmousse (med ekstra blåbær) og chokoladecreme af Toblerone. Den ene bund er stænket med bærsaft og en anden bund er smurt med Nutella. Hele kagen er smurt op med frisk citroncreme.



Pynten er en hjemmelavet rose formet i fondant og masser af chokolade- og sukkerperler (fra Callebaut, Dr. Oetker og FunCakes). Bogstaver/tal og kanten forneden er chokoladefondant.



Kagen måler Ø25 cm og er 10 cm høj.



Opskrifter

Drømmekage
Hindbærmousse
Chokoladecreme

Citronsmørcreme
200 g usaltet smør
400 g flormelis
Saften fra en hel citron
Evt. citron essens
Lidt mælk eller fløde

Rør smør og flormelis i mindst 5 minutter ved middelhøj hastighed. Tilsæt citronsaften af to omgange. Rør igen. Hvis du ønsker kraftigere citronsmag kan der tilsættes citron essens (f.eks. fra Dr. Oetker).
Juster konsistensen med lidt mælk eller fløde. Bliver cremen for tynd, så tilsættes mere flormelis.