Gold chokolade med bladguld på toppen og med knas og hindbærskum indeni.
Disse barer er nemmest at tilberede i en silikoneform.
Drys med spiseligt bladguld i bunden af formens huller og pres det fast mest muligt.
Temperer ca. 300 g Gold chokolade (den lækre karamelchokolade fra Callebaut) og støb selve skallen.
Skumfidus
4 blade husblas
200 g sukker
1 dl vand
3 tsk hindbærpulver, solbærpulver eller 1,5 tsk vaniljepasta
Desuden Pralin Feullitine eller Cara Crakine fra Callebaut (knasende chokolade/karamel masse)
Læg husblas i blød i koldt vand. Kog sukker, vand og hindbærpulver op til 118 grader. Sigt (hivs der er kerner i hindbærpulveret) det i en røreskål og tilsæt straks vredet husblas. Lad det stå i ca. 5-10 minutter. Pisk herefter på middelhøj hastighed til massen er blank og stiv. Køl massen af til ca. 32 grader.
En sprøjteposes smøres meget let ude i spidsen med smagsneutral olie både indvendig og udvendig. Dette hjælper, da skumfidusmassen er ret klæbrig. Fordel skumfidus i de støbte skaller ca. halvvejs op.
Herpå fordeles Pralin Feullitine, stop ca. 3 mm fra kanten. Luk skallerne og stil på køl en times tid.