søndag den 7. april 2019

Gyldne nougattoppe


Til disse nougattoppe er brugt "Choco Flame" form fra SilikoMart med plads til 15 toppe.

Gyldne nougattoppe
90 g nougat
50 g mørk, hvid eller mælkechokolade
15 hasselnøddekerner
Guldglimmer fra Odense Marcipan

Tænd ovnen på 180 grader og rist nødderne i 5 minutter, så skallen kan gnides af i et fugtigt viskestykke. Lad dem køle af.
Pensl formens huller med glimmer med en blød børste. Ryst overskydende glimmer ud.

Smelt nougat og den valgte chokolade over vandbad. Rør det godt sammen og stil til afkøling i 5 minutter.
Fyld formene 3/4 op med chokoladen. Bank formen i bordet, så hele formen bliver fyldt og lufthuller forsvinder. Læg en hasselnød i hver hul og pres den forsigtigt ned. Fyld evt. efter med mere af chokoladen.
Stil i køleskab i mindst 6 timer. Vend forsigtigt toppene ud og opbevar på køl til brug.

Opskriften er inspireret af Frøken W