En skøn kage med saftig krumme og knas fra nødder. Oven på kagen er der frisk citroncreme og drys af kagekrummer. Kagen er bedst nybagt og afkølet.
Gulerodskage
130 g smør, stuetemperatur
30 ml smagsneutral olie
100 g sukker
100 g farin
4 æg stuetemperatur
170 g hvedemel
30 g havregryn
2 tsk. bagepulver
2 tsk. kanel
1/2 tsk. salt
275 g groft revet gulerod
75 g hakket pekannødder (eller valnødder)
Bageform ca. 20 cm
Indstil ovnen på 170C varmluft.
Pisk smør, olie, sukker og farin sammen i 5 minutter. Tilsæt så 1 æg ad gangen.
I en anden skål blandes hvedemel med bagepulver, kanel og salt. Sigt melet og rør sammen. Tilsæt havregryn, gulerødder og nødder og vend alt sammen og fordel i den smurte form.
Bages midt i ovnen i 40-50 minutter. Test efter 35-40 minutter hvor bagt kagen er. Dæk overfladen hvis den begynder at blive for mørk.
Afkøl kagen i bageformen til den er helt kold.
Kagen kan fryses (uden citroncreme).
Citroncreme
200 g flødeost (Philadelphia ost)
fint revet skal fra citron
Saften fra 1/2 -3/4 citron
3/4 dl flormelis
Pisk flødeost, skal, saft og flormelis sammen til en let creme. Fordel over kagen og server.