En lækker kage med saftige bunde, Dubai-knas og friske hindbær. Kage er smurt op med en pistaciecreme.
Pistaciekage med hindbær
10 personer
250 g smør, stuetempereret
240 g sukker
1 tsk. vanilje essens
4 store æg, stuetempereret
150 g kage- eller hvedemel
2 tsk. bagepulver
100 g saltet afskallet og ristet pistacienødder (købt færdiglavet)
Desuden
2 springforme str. 20 cm
Hindbærmarmelade
Friske hindbær
50 g pistaciecreme (købt eller hjemmelavet)
3 spsk. Kadayif (ristet filodej)
Rør smør og sukker i 5 minutter til det er helt lyst. Tilsæt vaniljeessens og æg, et ad gangen. Rør godt mellem hvert æg.
Bland mel og bagepulver og sigt det. Tilsæt sammen med blendet pistacienødder (som mandelmel) og vend det sammen til det er netop sammenblandet.
Fordel i 2 forme på 20 cm, der er smurt let og med bagepapir i bunden. Bag ved 180C i ca. 35 minutter.
Kagebundene er klar, når der kan stikkes i dem med en tandstik eller spids kniv uden at der hænger dej ved.
Afkøl i 15 min i bageformen. Løs langs kagens kant med en kniv og fjern formen og bagepapir i bunden af kagen. Køles helt af på en bagerist.
Pistaciecreme
175 g smør, stuetempereret
180 g sigtet flormelis
2 spsk. pistaciecreme (købt eller hjemmelavet)
1 tsk. citron saft
Rør smør til det er helt lyst, ca. 5 minutter. Sigt flormelis i sammen med pistaciecreme og citronsaft og rør til det er samlet. Der kan tilsættes mere citronsaft, hvis cremen ønskes mere lind.
Samling
Læg den ene kagebunde på et serveringsfad. Læg en ring af cremen langs kanten af kagen (en lille "dæmning" ca. 0,5 cm høj). Fordel Dubai-knas (50 g pistaciecreme tilsat Kadayif). Fordel herpå ca. 2-3 spsk. hindbærmarmelade og stykker af friske hindbær.
Læg næste bund og pres let. Pas på fyldet ikke presses ud.
Fordel nu resten af pistaciecremen på toppen og pynt med hakket pistacienødder og et par friske hindbær. Stil kagen på køl indtil 30-40 minutter før servering.