fredag den 31. december 2010

Godt nytår





I ønskes alle et rigtigt godt nytår.

Kransekagen er mit først forsøg (dvs. jeg lavede 2 tårne, men det andet behøver ikke komme på bloggen!!) Der er 2 lag mørk chokolade under hver krans også på uret.

søndag den 26. december 2010

Hvid fødselsdagskage

 

Dette er en fødselsdagskage til et vinter"barn", der bliver 17 år i dag. Kagen indeholder 3 tykke drømmekagebunde, 1 lag med blandet røde bær/hindbærmousse og 1 lag chokoladecreme med Daim. Kagen er smurt op med et tyndt lag Nutellacreme og herefter overtrukket med hvid sugarpaste. Et hvidt juletræ og snefnug samt glimmer er eneste pynt.
Kagen måler Ø22 cm og er 9 cm høj.
Posted by Picasa

torsdag den 23. december 2010

Honningkagehus

 

 

Familiens honningkagehus anno 2010 - med lys i om aftenen.
Posted by Picasa

Flere julesmåkager

 

 


Ja ja hyggeligt er det jo at bage småkager. Dog har jeg haft mit mas med vaniljekransene. Jeg har forsøgt mig både med at forme dem gennem en kødhakker og ved hjælp af en sprøjtepose. Det sidste opgav jeg! Det tog 2 sprøjteposer og masser af armkræfter at få bare 1 cm kagedej ud. Tilbage til kødhakkeren, hvilket min søn også syntes var meget sjovere. Vi endte med at putte 2x½ krydderbolle i hakkeren, for at få den sidste dej presset ud. Det gav rent faktisk næsten 8 kranse mere inden det blev til bolledej!!! Bare et tip til andre, der synes, at kødhakkeren stjæler en del dej...
Der er kokoskranse, vaniljekranse, peanutkager og M&M kager på fadet.

Det fine kageglas er en gave til en rigtig sød bekendt med ønsket om glædelig jul.
Posted by Picasa

Julekonfekt

 

 

Konfekten til i år... Ja, hvad kan jeg sige? Der er marcipankugler med Lemon Curd i midten, kugler af chokolademarcipan og almindelige marcipankugler. Alt dyppet i chokolade og pyntet med krymmel. Så er der festlige marcipanstykker af rosa, grøn og almindelig marcipan. De er lagt sammen med smeltet chokolade og overtrukket med samme. Til slut er der nougatmåtter.
Jeg har også lavet hyggelige Peanut/Rice Krispies bars. De smager faktisk lige så godt som de ser ud, også selv om jeg sprang den chokolade over, der skulle på toppen. Du kan se opskriften her.
Posted by Picasa

onsdag den 15. december 2010

Julefødselsdagskage



Min nevø Gustav har fødselsdag i juleferien, så hvert år må han dele ud i klassen inden jul. I år ville han gerne have en kage med en julemand på... Jaså! Det fik han så - en julemand, der springer ud af kagen og siger Hurraa...
Kagen er en chokoladekage, smurt op med lidt Nutellacreme og derefter masser af glasur og krymmel.

Jeg håber du får en skøn sidste dag i klassen inden juleferien ... Vi ses til din fødselsdag...

tirsdag den 14. december 2010

Fødselsdagskage


Denne fødselsdagskage er med en meget kærlig hilsen... fra en meget forelsket pige. På kagen står: Stort tillykke - amore ved vi vist alle hvad betyder...
Kagen indeholder 3 lyse vaniljelagkagebunde. Der er et lag mousse af blandet røde bær og et lag Tobleronecreme. Kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med sugarpaste/fondant. Billedet er af ældre dato og derfor lidt ridset, men det gør nu ikke noget, synes jeg. Sød er han da som lille:-)
Kagen måler 20x20 cm og er ca. 6-7 cm høj.

Kage til jul og fødselsdag



Så er der fødselsdag igen på jobbet. Kim har fødselsdag og jeg vil undlade at nævne hans nye alder, men blot konstatere, at billedet ikke er af nyere dato!!! :-)
Kagen indeholder 2 vaniljelagkagebunde og 2 chokoladelagkagebunde. Der er 2 lag mousse af hindbær, brombær, blåbær og ananas. I midten er der et lag chokoladecreme af appelsinchokolade.
Kagen er smurt op med Nutellacreme og er overtrukket og pyntet med blandet marcipan og sugarpaste samt med et spiseligt billede.
Kagen måler Ø26 cm og er 10 cm høj!

Tillykke med fødselsdagen…

søndag den 12. december 2010

Kelloggs kalenderkage



Kagen indeholder lyse og mørke lagkagebunde. Det øverste lag er chokoladecreme af Marabou med Digestive og Rice Krispie. Så er der et lag af hindbær/brombærmousse og nederst er 2 bunde lagt sammen med et tyndt lag jordbær/vanilje marmelade og lemon curd. Kagen er smurt op med Natural Fromage og overtrukket med blandet sugarpaste og marcipan. Langs kanten er der Royal Icing og herefter Cornflakes/Rice Krispie chokolade-crunch. Rundt om billedet er også Royal Icing med krymmel. Til slut et par chokoladeblomster.

God fornøjelse...

søndag den 5. december 2010

Adventsbrød


Det er jo i dag, hvor det er 2. søndag i advent, at man skal spise den slags hyggelige ting. Opskriften finder du her eller herunder.

Brødet/kagen kan anbefales til en dejlig varm kop kaffe eller the:-)

100 g blødt smør eller margarine
1 dl brun Farin
2 æg
2 1/2 dl fløde
4 dl hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
2 dl kokosmel
1 dl rosiner

Til formen
Smør eller margarine
Hvedemel

Pynt
1 dl cashewnødder

Rør fedtstof og sukker sammen. Rør æggene i. Tilsæt de øvrige ingredienser. Hæld dejen i en smurt og melet springform, 1,5 – 2 liter. Strø nødderne over. Bages midt i ovnen ved 175 °C i ca. 45 minutter. Lad brødet afkøle i formen.

lørdag den 4. december 2010

Cupcakes til naboen




Min nabo, Louise har fødselsdag og hertil har jeg bagt cupcakes med blåbær og hvid chokolade pyntet med Vanilla Whipped Icing Mix, blomster, sprinkles og glimmer. Der er også gulerodscupcakes pyntet med Lemon Curd cream-icing (se opskrift nedenunder, - smager helt fantastisk!). De blev også pyntet med blomster, blade og sprinkles og til sidst lidt guldstøv.
Håber det bliver en herligt fødselsdag, Louise.

Mens jeg bagte cupcakes, pyntede min søn på 10 år vores lille juletræ. Som det ses falder æblet ikke langt fra stammen ;-)

Lemon Curd cream-icing
2,5 dl. piskefløde
2 dl. græsk yougurt 10%
1 spk. vaniljesukker
1-2 spk. flormelis
3-4 tsk. Lemon Curd

Pisk fløden forholdsvis stiv med vaniljesukker og flormelis. Tilsæt yougurt og Lemon Curd. Opbevares koldt indtil brug.

fredag den 3. december 2010

Baby shower




Til et baby shower hører naturligvis en kage. Dette er 3 Drømmekage-bunde med mandler på den nederste bund. Der er fyld af hindbær/brombærmousse og creme af Marabou med Digistivekiks. Kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket og pyntet med blandet marcipan og sugarpaste.
Kagen måler Ø20 cm og er 8 cm høj. Der er kage til 12 personer.

onsdag den 1. december 2010

Kagefod



På mit arbejde er der en afdeling/område, der hedder FOD. De havde noget de gerne ville fejre med en uforglemmelig kage. Det blev til denne kage af Drømmekagebunde, fyldig hindbærmousse og Tobleronecreme - den klassiske og altid gode kombination.
Kagen blev temmelig stor, måler ca. 34 ex. tæer og er 7 cm høj.
Tæerne er 2 halve kage-kugler, der er udhulet og fyldt med hindbærmousse og så lagt sammen. Alt er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med 1 kg sugarpaste og 500 g marcipan. Langs kanten og ovenpå er der sået græs af Royal Icing og plantet lidt røde blomster af sugarpaste. Hyggeligt med lidt sommerligt i disse kolde vinterdage.
Velbekommen og tillykke med det flotte resultat...

Det er i øvrigt min kage nr. 150 :-)