fredag den 24. september 2010

Noah 1 år



Noah bliver 1 år og derfor skal han have en flot fødselsdagskage.
Kagen har 3 Drømmekagebunde med marcipan og er fyldt med et lag hindbær/ribsmousse og et lag chokoladecreme bestående af mørk chokolade og nougat samt hakket Malteser kugler.
Kagen har marcipan langs siderne og er overtrukket med sugarpaste. Lille Noah og hans legetøj er lavet af sugarpaste.
Kagen måler 25x25 og er 7 cm høj.

Stort tillykke til Noah...

onsdag den 22. september 2010

Mønsterkage


Jeg har købt en ny ting! Det er en prægeplade til sugarpaste. Den måtte lige prøves, så kollegerne skal have kage - igen!
Der er kun 2 bunde i denne kage, og mellem dem er der lidt jordbærmousse og en chokoladecreme af hvid chokolade, nougat og lakridsaroma. Det smager altså godt...
Kagen er smurt op med Natural Fromage fra Kagebutikken. Blomsterne er dustet med lilla glimmer.
Kagen måler Ø20 cm og er 5 cm høj.

Sæsonens sidste jordbær?


Til årets sidste sommerfest har jeg lavet endnu et jordbær. Indholdet er faktisk som sidst: Drømmekage med kokos på bunden, fyld af jordbærmousse og chokoladecreme af Marabou med Polka (giver dejlig mintknas). Kagen er smurt op med Natural Fromage fra Kagebutikken. Overtræk er af blandet sugarpaste og marcipan.
Kagen måler Ø26 og er 9 cm høj.

søndag den 19. september 2010

Sunde muffins


For at det hele ikke skal være kager, så lavede jeg i dag nogle dejlige musli-muffins. Opskriften fandt jeg i Amo's nye bagebog "Året Rundt 3". . Der er et væld af dejlig opskrifter i den bog, og de må afprøves hen af vejen...

lørdag den 18. september 2010

Kollega kage



Til en super hyggelig aften fyldt med snak, latter og dejlig mad, havde jeg denne kage med. Den bestod af Drømmekagebunde med mandelflager på nederste bund, appelsinfromage og ganache af mørk chokolade og nougat. Kagen blev smurt op med neutralfromage fra Kagebutikken og overtrukket med sugarpaste.
Kagen målte Ø24 og var 6 cm høj. Der var kage til 15 personer.

onsdag den 15. september 2010

Drømmekage cupcakes


Drømmekage er en fantastisk kage og jeg bruger den ofte. Til bunde, til kage og til cupcakes. Da jeg skulle bage en bund i dag, var der lige nok til et par cupcakes til børnene. Og der var rest af noget frosting. Hurtigt op i en pose uden tylle og vupti... Blomsterne var også nylavet og de blev rigtig fine med "maling" på... En kage måtte undvære blomst - det ville min søn ikke have på!

tirsdag den 14. september 2010

Orange blomsterkage



Denne kage indeholder Drømmekagebunde og et tykt lag hindbær/rabarber/ribsmousse og hvid chokolademousse med lime. I stedet for den sædvanlige sugarpaste som overtræk, valgte jeg en råcreme. Dét kan anbefales. Blomsterne er lavet af flowerpaste.
Kagen målte Ø24 og var 7-8 cm høj.
Tillykke til min søde kollega, Vivi...

søndag den 12. september 2010

Perlekage


Denne kage er egentligt bare for at afprøve mangomousse og perler-værktøjet. Den er lavet ret hurtigt og altså bare en øve-kage. Består af lyse lagkagebunde, mangomousse og Tobleronecreme. Den måler Ø11 cm og er 7 cm høj.

Brombærcupcakes


Disse cupcakes er bagt af Drømmekage med brombær og pyntet med Wilton Vanilla Whipped Icing Mix, der er svagt farvet lilla.
Som tak for lån af vores skønne firbenet veninde, Mille :-)

torsdag den 9. september 2010

Sommerhuskage


I min familie findes et sommerhus, som vi er mange, der har været i og har holdt utallige dejlige sommerferier. Huset blev bygget i 1961 af min onkel.
Til vores fætter/kusine-komsammen skulle der derfor naturligvis være en kage med det hyggelige sommerhus på. Huset er fælles-nævneren for os alle.
Kagen indeholder den klassiske hindbærmousse og tobleronecreme. Opsmurt med hindbærsmørcreme og overtrukket og pyntet med marcipan og sugarpaste.
Kagen måler 23x34 cm og er 5 cm høj.

søndag den 5. september 2010

Søndagscupcakes


Der var lige et par cupcakes til overs fra brylluppet og det er jo herligt, når famlien kigger forbi søndag eftermiddag.
Disse er chokolade og gulerodscupcakes med vanilje frosting fra Wilton og en lilla blomst.

Bryllups cupcakes



Til Christel og Anders bryllup fik receptionsgæsterne cupcakes som chokolade- eller gulerodscupcakes. De var pyntet med Vanilla Whipped Icing Mix fra Wilton og et hvidt hjerte.
Et kæmpe tillykke til brudeparret og må de være lykkelige for evigt...

Baby kage



Rose Saga blev født den 3. september 2010. Med så smukt et navn, kan intet mindre en en seng af rosenblade være godt nok.
Kagen indeholder 3 bunde af Drømmekage, fyld af hindbær/brombær og creme af chokolade med biscuit og ristet hasselnøddestykker. Den er overtrukket med marcipan blandet med lidt sugarpaste. Pynten er sugarpaste. Hele kagen er dustet med lidt glimmer. Kagen måler Ø20 cm og er 7 cm høj.
Hjertelig tillykke og velkommen til Rose Saga ...