onsdag den 19. december 2018

Julesmåkager 2018


I år er der bagt småkager med både nye og gamle opskrifter. På fadet ses fra venstre følgende småkager:



Lakrids og tranebær (opskrift her)
Stjerner med blanke nødder (opskrift her)
Pecan småkager (se herunder)
Kokosspecier (opskrift her)
Cookies med hvid chokolade og pebermynte stokke (se herunder)
Mini pakker (se herunder)

Pecan cookies
fra Preppy Kitchen
ca. 25 stk.
190 g hvedemel
140 g stuetemp. smør
60 g flormelis
100 g pecannødder
1/2 tsk. vaniljeekstrakt
lidt salt
0,5 tsk. kanel
0,25 tsk. allehånde (eller lidt ingefær og kardemomme)
knivspids muskatnød

Hak nødderne groft og rist i ovnen - ca. 5-7 minutter.
Rør smør, sukker, vanilje og salt til det bliver let og "fluffy". Bland krydderier og mel i en skål og tilsæt af 3 omgange. Bland til sidst de ristede nødder i.
Rul dejen til en aflang rulle. Pak ind og stil på køl i 1 times tid. Skær i 1/5 cm tykke skiver og bag ved 175 grader i 10 minutter. Vend så bagepladen, så den inderste side vender udad og bag yderligere i 10 minutter. Hold dog øje at de ikke bliver for mørke. Afkøles helt  på en rist og pakkes i kagedåse.
 
Cookies med hvid chokolade og pebermynte stokke
fra Preppy Kitchen
ca. 25 stk.
190 g  mel
115 g usaltet smør, stuetemp.
120 g hvid chokolade chips
50 g knuste pebermynte stokke plus mere til dipping
1 knivspids salt
0,25 tsk. natron
1  knivspids bagepulver
1 æg, stuetemp.
115 g sukker
0,5 tsk. vanilje ekstrakt
(0,25 tsk. pebermynteolie - kun hvis du ønsker ekstra mynte smag)

Bland mel, bagepulver, natron og salt.
Rør smør og sukker til det bliver let og "fluffy". Skrab siderne.
Tilsæt ægget, vanilje og evt. pebermynteolie mens maskinen kører. Tilsæt så melblandingen af nogle omgange. Tilsæt chokoladechips og de knuste stokke.
Gør en bageplade klar med bagepapir. Form kugler på størrelse med en stor valnød og stil pladen i køleskabet.
Efter ca. 30 min presses kuglerne i resten af de knuste stokke. Placer dem med plads i mellem hver småkage, de flyder pænt ud.
Bag kagerne ved 175 grader i 6-7 minutter. Lad dem først køle let af på bagepladen, så på en rist.

Mini pakker
fra Hungryatmidnight.com 
100 g smør
100 g sukker
1 æg
130 g mel (dej 1)
skal fra 1 øko appelsin + 1 tsk. appelsin ekstrakt (saften giver ikke smag nok)
115 g mel + 15 g kakao (dej 2)

Bland smør og sukker til det bliver blødt og cremet. Tilsæt ægget og bland videre.
Del blandingen i to og sæt den ene del til side i en skål.
Tilsæt 130 g mel samt appelsinskal og ekstrakt og bland til dejen samler sig. Pak dejen ind i plastpose.
Til den anden del af dejen tilsættes mel/kakao og blandes. Pak dejen ind i plastpose. Lad begge deje køle 1 times tid.
Rul den lyse dej ud til en tykkelse på 6 mm og den mørke til 4 mm - rektangel. Skær den lyse dej i 4 aflange strimler, ca. 2 cm bred. Skær to strimler kakao dej med samme bredde som de lyse og placere en kakaostrimmel mellem to lyse strimler. Del nu denne 3-lags strimmel i to, på den lange led. Læg igen en kakao strimmel mellem disse to delte strimler (på skæresiden), så der dannes et kryds i midten. Gentag til dejen er opbrugt. Du vil have mørk dej til overs. Det skal bruges til sløjferne. Pak de lyse/mørke strimler ind og afkøl til de er faste.
Indstil ovnen til 175º. Skær strimlerne i 1 cm tykke stykker og læg dem på bagepapir. Form en lille sløjfe af den mørke dej. Jeg har snydt lidt, jeg havde en silikoneform til små sløjfer...
Bages i ca. 15 minutter. Tjek bagsiden af en lille pakke om den har fået farve i bunden.
Se evt. originalopskrift for billeder.

På billedet herunder findes også sammenlagte marcipansmåkager med udstukne figurer og chokolade imellem.