tirsdag den 23. marts 2010
Nummerplade kage
Når man har en speciel nummerplade på sin bil og ønsker kage-hjælp, så er dette hvad man kan risikere at få! Desværre er nummerpladen så speciel, at jeg ikke kunne huske rigtigt, så desværre blev den forkert... Men pyt... Den bliver nok spist alligevel..
Min kollega har fødselsdag og det blev til denne kage, da han bad om kage-assistance. Jeg er personligt vild med de små biler og midten af Gerbera-blomsterne.
Kagen er til minimum 25 personer (25*25*7 cm) og indeholder 2 lyse drømmekagebunde med chokoladestykker og 1 kagebund af Bondekonens chokoladekage. Fyldet er hindbærmousse og tobleronecreme. Overtrækket er sugarpaste og "græsset" er royal icing (glasur).
Mon ikke Gert får en dejlig fødselsdag, når han kan fylde maven med denne skønne kage - trods den forkerte nummerplade?
lørdag den 20. marts 2010
Skumtrøffel - a la det søde liv
Inspireret af Dr1 udsendelse Det søde Liv, hvor Mette Blomsterberg laver skønne kager og desserter, har jeg her kastet mig ud i hendes skumtrøffel.
Anledningen var besøg af to dejlige tidligere kolleger og hvad hovedretten ikke levede op til, gjorde desserten!
Disse kan varmt anbefales. Det er til at finde ud af, tager dog lidt tid at forberede...
torsdag den 18. marts 2010
Mini blomsterkage
Denne lille mini blomsterkage er en Sachertorte. Den er overtrukket med blandet marcipan og sugarpaste og har lige fået et par sorte blomster. Langs kanten forneden er der en smal sort kant. Kagen er til min søde kage-beunder, Heidi.
Opskriften på kagen har jeg venligst fået af Susie Funder fra KageKurser.dk
onsdag den 17. marts 2010
Gerbera chokoladekage
Kagen er til kollegerne på jobbet - det er jo torsdag igen igen. Denne gang har jeg bagt en Sachertorte, som er en rigtig god kraftig chokoladekage. Kagen er smurt let ind i chokoladefrosting og et tyndt lage abrikosmarmelade under overtrækket, der er blandt marcipan og sugarpaste.
Blomsterne er i sugarpaste.
Opskriften på kagen har jeg venligst fået af Susie Funder fra KageKurser.dk
tirsdag den 16. marts 2010
Logo lagkage
Det er ikke nok at få cupcakes med logo. Der må også en lagkage til, især når der er salgsmøde. Kage består af 2 mørke chokoladebunde, 1 mandelbund, 1 lag tobleronecreme og 1 lag hindbærmousse. Et bånd af marcipan i siderne og hvid/sort sugarpaste overtræk. Kagen er 18 cm i diameter og er 7 cm høj og er til 10 personer.
torsdag den 4. marts 2010
Abonner på:
Opslag (Atom)