søndag den 15. maj 2022

Sølvbryllupskage med friske bær


Til min skønne søster og hendes mand♥

Stor kage med lækkert indhold. Der er 3 bunde i alt. To drømmekagebunde, der hver er skåret igennem og smurt med hindbærmarmelade og stænket med sirup. Chokoladebunden er også skåret igennem og smurt med Nutella. Fyldet mellem de 3 bunde er syrlig hindbærmousse og Tobleronecreme - familiens yndlingskombination.
Kagen er smurt op med en frisk citroncreme og pyntet med chokoladedrip og krymmel. Billedet er fra deres bryllup og ligger på et stykke marcipan.
Kagen måler 27x37x10 cm.

Opskrifter
Drømmekage
Chokoladekage
Hindbærmousse 
Tobleronecreme
SMBC med hvid chokolade og citron

Chokoladedrip
50 g mørk chokolade
50 g piskefløde

Stil et tomt glas i køleskabet i 30 minutter til at teste konsistensen på.
Lun fløde og chokolade i en skål over vandbad. Når chokoladen er smeltet tages skålen af varmen og der røres til massen er skinnende og blank. Test på det kolde glas om chokoladen løber stille og roligt ned af glasset. Hvis det løber for hurtigt er chokoladen for varm.