mandag den 22. april 2019

Kæmpe påskeæg



Mindre kan ikke gøre det, når familiens yngste skal til påskefrokost. Der skulle være kage til 20 personer, men her er vist mindst til 30-35 personer. Sådan kan det gå, når den ene æggeform er for lille og den anden er for stor.



Påskeægget er 49 cm langt og 38 cm bredt. Højden er 14 cm på det højeste stykke.
Alle bundene er bagt i en rektangel form str. 28x38 cm. De er bagt enkeltvis for at få samme højde/tykkelse.
Kageægget indeholder jordbær/ribsmousse og mocca-creme og er er bygget op i et stort tomt papæg, foret med husholdningsfilm.

Opbygning
Start med at udstikke slutbunden med det æg, du skal have kagen i. Udstik så de øvrige bunde, der skal være inde i kagen, så du har dem klar (se fra et tidligere påskeæg her). I dette æg er der 2 chokoladebunde og 1 drømmekagebund foruden drømmekagen, papægget er "foret" med.



Læg en hel drømmekagebund i ægget. Bunden når ikke op til kanten af formen og der må "klippes og klistres" fra overskydende kagebunde for at få ægget foret hele vejen op.
Fyld med 1/3 bærmousse. Læg en chokoladebund, der dækker bærfyldet.
Fyld så ca. 1/4 mocca-creme. Læg igen en chokoladebund, der dækker moccafyldet.
Fyld igen bærmousse i og læg en drømmekagebund. Fyld op med resten af mocca-cremen til kanten og afslut med drømmekagebunden (den, du startede med at skære fra, der er i fuld størrelse med formen, du har samlet kagen i).

Kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med lilla fondant (Satin Ice) blandet med marcipan (Odense Marcipan).
De forskellige blomster er formet i farvet fondant og pyntet med glimmer og fine små perler fra Dr. Oetker.





Opskrifter
Drømmekage (bagt enkeltvis, hver af 1/2 portion af drømmekage str. 20 cm)
Chokoladekage (bag 1/2 portion i en 28x38 cm form)
Jordbær/ribsmousse (1 x opskrift)
Mocca-creme (2 x opskrift)
Nutellacreme (200 g usaltet smør, 200 g Nutella, 200 g flormelis. Piskes i 5-7 minutter)

Det store papæg kagen er samlet i er købt hos Panduro for nogle år siden.



Og her den famøse vægt: