lørdag den 8. august 2020

Farvestrålende bryllupskager



Peter og Mathilde ønskede en masse farver på deres bryllupskager, så det har de fået. Man kan jo også kun blive i godt humør af at se disse 3 farvestrålende kager, der har forskelligt indhold - men (næsten) samme pynt. 

Den første kage indeholder chokoladebunde og har fyld af hindbærmousse og Tobleronecreme. Kagen er smurt op med Nutellacreme tilsat mascarpone. Pynten er bær, blomster, små Tobleronestykker og skumhjerter:


Den næste kage indeholder vaniljebunde og har fyld af jordbær/rabarbermousse og Daimcreme. Kagen er smurt op med vaniljecreme. Pynten er bær, blomster, små Daim-stykker, vafler med jordbærsmag og skumhjerter på siden:



Den sidste kage indeholder lyse bunde med hakket hvid chokolade og fyld af citronmousse og hyldeblomstmousse. Kagen er smurt op med citroncreme. Pynten er bær, blomster, Ferrero Rocher og vafler med citronsmag:



Alle 3 kager måler Ø24 cm og er 10 cm høje. Kagerne har chokoladedrip af mørk chokolade.

Kagerne overlevede en lang køretur i 30 graders varme og blev senere præsenteret på skønneste vis ved bryllupet - med indholdsfortegnelse, så man kunne vælge.