Viser opslag med etiketten Anmeldelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Anmeldelse. Vis alle opslag

lørdag den 1. oktober 2016

Nyt magasin fyldt med lækkerier



Et ny magasin er landet hos mig og dette magasin indholder alverdens lækre opskrifter, vejledninger og gode tips. Det er en dejlig fornemmelse at bladre gennem bladet og mærke hvordan lysten til at afprøve opskrifterne bliver større og større. Jeg har nærmest sat mærker ind på hveranden siden :) Magasinet indeholder masser af dessert-, chokolade- og kageopskrifter og de er alle overkommelige.
Bag magasinet står 3 dygtige kvinder og for at nævne den, som jeg kender bedst, så er det Maja Vase, der netop er udkommet med sin egen dessertbog.



Majas bog kan i høj grad også anbefales, bogen er nemlig fyldt med skønne opskrifter og fantastiske billeder. Igen er opskrifterne forholdsvis nemme selv at kreere i eget køkken.

Nu har jeg ikke mere tid - jeg skal i køkkenet...

onsdag den 20. april 2016

Syndige milkshakes


Min datter og jeg var fornylig ude og smage disse lækkerier - FREAKYSHAKES.
Uha sikke noget :) De smagte skønt, men til sidst blev det dog lidt for sødt, og vi måtte levne lidt...
Vi prøvede 2 forskellige - en med smag af peanut og en med chokolade. Der var desværre udsolgt af Salted Caramel.



Den med peanut havde masser af skumfiduser, pynt af vaffelrør og en chokolade-pind, marshmallows-fluff og peanutbutter. Selve skeen var også pyntet - nice touch.



Den med chokolade havde en brownie-lignede kage på toppen, M&Ms sat fast med Nutella, vaffelrør og en chokolade-pind. Indholdet var i begge to det samme, milkshakes. Dog smagte den ene mere af chokolade og den anden af peanuts.

De kostede 69 kr (stykket), men det var sjovt og syndigt at prøve og stedet var rigtigt hyggeligt og pænt indrettet. Serveringen og betjeningen var også ok, så vi kommer nok igen :)

Desserthuset, Istedgade 105, 1650 København V Tjek deres Facebook-side.

fredag den 6. februar 2015

Sød lille bryllupskage


Denne lille søde kage er kun til pynt. Den indeholder flamingo, og er overtrukket med marshmallowsfondant (hjemmelavet) og pyntet med et lille bånd i fondant, der blev præget med en form fra Kagebutikken. Båndet dustede jeg med sølv.
Blomsterne (Ranunkel) er nemme at lave - se her.



Oven på kagen er nogle af de super flotte toppers, som jeg viser for Møms. Hun laver de smukkeste smykkeskilte, navneskilte, servietholdere, påske- og julepynt mv og ja altså så også toppe til kager. Man kan nærmest bestille alt hos hende. Du kan se mere her: Møms - Salg af smykkestativer, smykker, julepynt og meget i plexiglas



Kagen måler 10x10x10 cm.

fredag den 19. oktober 2012

Cupcakes på farten

For nogen tid siden meldte jeg mig som test-pilot hos Kagedeko. Testen var en cupcake-æske, der skulle kunne transportere cupcakes via posten.

Første hold cupcakes jeg bagte var almindelige standard størrelse cupcakes, men så kunne æskens låg ikke komme på plads. Kagerne var for brede.
Så investerede jeg i en cupcakeform fra Ikea. Det er høje og smalle cupcakes. Det var meget bedre.

Kagerne blev bagt efter arbejde og afsendt samme dag (py-ha stress og jag).
Jeg bagte æble/marcipan cupcakes og pyntede kun lidt med karamel (Dulce De Leche) og en rød marcipanblomst.

Sådan ser æsken ud:

Kagerne i æsken:

Så er kagerne klar til afrejse:

Min kusine og hendes familie i den anden ende af landet var de heldige modtagere.
De har taget billederne herunder som kagerne så ud efter modtagelsen:



Hvis jeg skal sende muffins er æsken velegnet, men cupcakes med pynt... Så vil jeg hellere selv komme og aflevere kagerne personligt :D

tirsdag den 16. oktober 2012

Serenity Cupcakes

i Grønnegade nr. 32 i København.

Hos Serenity Cupcakes får du de skønneste cupcakes serveret i hyggelige omgivelser af den søde ejer Mariam, der åbnede stedet i 2011.
Stedet oser af tøsehygge i de varme pastelfarver, stedet er holdt i.

Dette billede har jeg lånt fra nettet. Da vi var der var der fuldstændig booket op og der blev ved med at komme kunder ind.

Jeg bestilte en Summer i Rio (fersken/pære med cream cheese frosting):


og min veninde fik en Laquorice Devil (lakrids med marengue frosting):


Vi var begge tilfredse med friskheden i vores kager.

Mariam bager selv sine cupcakes i det tilhørende køkken, som man lige kan ane her:


Serenity Cupcakes sælger også cupcakeforme, krymmel og andre uundværlige ting fra MeriMeri. Desuden kan man holde cupcakekurser og fødselsdage på stedet ligesom man kan bestille cupcakes til bryllup, barnedåb osv.

Billede lånt fra nettet.

lørdag den 10. marts 2012

Chokolade


Chokolade i alle afskygninger og smagsvarianter.
I dag var jeg til Chokoladefestival 2012. Det var jo en herlig oplevelse. For 130 kr fik man 6 poletter. Dem kunne man så bytte forskellige steder til smagsprøver. Flere steder var der gratis smagsprøver, men skulle man smage noget lidt mere luksuriøst, så måtte man "betale".
F.eks. kunne man få en croissant med chokolade i for 1 polet eller 1 flødebolle fra Frellesen. Et sted kunne man for 2 poletter smage 5 forskellige chokolader og så gætte indholdet i dem.
Det gennemgående tema var lakrids eller lemon. Der var rigtig mange steder hvor disse to ingredienser var fremme, gerne i og omkring mandler. Også chili var populært.
De fleste af varerne kan du købe i dagligvarebutikker eller diverse chokoladeforretninger. Der var ikke rigtig nogle wauw-tilbud, men et besøg værd, hvis man kan li chokolade...


Der er mulighed igen i morgen, hvis du skulle have fået lyst til at prøve.

fredag den 21. oktober 2011

Agnes Cupcakes

Så skulle de prøves - konkurrentens cupcakes.
Nøje udvalgt fra nettet inden vi tog derind (for det er ikke alle varianter, der forhandles hver dag), var vi klar.

Posen blev udleveret og vi gik varsomt hjem med kagerne.


Hjemme kunne vi se, at æsken så intakt ud nede i posen trods en længe bustur og regnvejr...


Spændende - nu skal æsken åbnes...


Og her er de så - vores nøje udvalgte cupcakes...


Vi købte 6 forskellige og har nu fået kæmpet os igennem dem. Samlet set er de gode, rigtig gode, men jeg kan nu også godt li' mine egne.
Jeg var overrasket over deres frosting - det ser ud som om der er et flere centimeter højt lag på nogle af dem, men det er der ikke... Det er selve cupcaken, der går op i en top. Snyd kunne man næsten sige.

Skulle jeg pege på en yndling, så er det nok Lemon Meringue - men jeg elsker også lemon curd :-)

Jeg købte også et fad til mig selv, det var dog hos Lisbeth Dahl. Det stod til den nette pris af 139 kr.

lørdag den 7. maj 2011

Afternoon tea ... coffee


I går var jeg på en hyggelig strøgtur med min skønne (kage)veninde. Efter at have besøgt flere køkkenudstyrsbutikker, sluttede vi dagen af med et besøg hos Konditori Antoinette. De har alverdens skønne søde ting at byde på. De serverer både morgenkomplet, brunch, sandwich og man kan endda købe lidt fondant, pastafarve og færdigproduceret sukkervarer, hvis man lige mangler det.
Vi valgte en Afternoon tea-menu med 3 små dejlig lune scones og tilbehør i form af lemon curd, marmelade og flødeskum. Vi drikker ikke tea, så vi fik café latte i stedet.


Vi havde også købt 3 macaroons. De smagte dog ret kunstigt, ikke helt godt. Men måske var det bare de skønne scones, der overgik dem.
Hvis du ikke kender konditoriet, så er det bestemt et besøg værd for andre kagehungrende strøg-gæster:-)
Konditoriet ligger Østergade 42 B2/Pistolstræde, 1100 København K.