Viser opslag med etiketten Pops. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Pops. Vis alle opslag

fredag den 26. oktober 2018

Dreng eller pige



... ja det kunne være til et babyshower. Men det er det ikke. Det er 5 farverige cake pops som naboen har fået.



Opskrift
Cake pops

fredag den 19. oktober 2018

Sølvbryllup



Min søde kollega skal overrasket af sin hustru, der i al hemmelighed har spurgt om jeg kunne hjælpe med en kage. Det gør jeg gerne, for denne kollega er altid så hjælpsom, når jeg har brug for noget.



Kagen består af 2 Drømmekagebunde og 1 Mudcake chokoladebund. Fyldet består af jordbær/rabarbermousse og chokoladecreme af Daim- og mælkechokolade. Hele kage er smurt op med Nutellacreme og på toppen sidder 2 hjertepopcakes. Små chokoladekugler og sølvhjerter pryder toppen.



Kagen måler 22 cm, er 11 cm høj - og vejer 4 kg!



Kæmpe tillykke til Torben og Sandy.

Opskrifter
Drømmekage
Mudcake
Jordbær/rabarbermousse
Chokoladecreme
Nutellacreme
Cakepops

lørdag den 9. juni 2018

Babyboy



Endnu en lille dreng er på vej ud i verden - og det fejres med et babyshower.
Til festen serveres chokoladecupcakes med Nutellafrosting og cake pops overtrukket med fin lyseblå chokolade.

Opskrifter
Chokoladecupcakes
Frosting (SMBC tilsat ca. 4 spsk Nutella i stedet for smeltet chokolade)
Cake pops (se herunder)



Cake pops
24 stk.
550 g Drømmekage
4 spsk flormelis
2,5 spsk abrikosmarmelade (eller hindbær)
3 spsk. SMBC eller ren Nutella

200 g lyseblå Candy Melt (lyseblå chokoladeknapper)
75 g hvid chokolade
ca. 1,5 spsk kakaosmør-knapper (til at fortynde chokoladen)

24 slikkepinde, 20 cm
Sukkerkrymmel

Smulr kagen i en stor skål (eller kør den på en foodprocessor). Bland flormelis, marmelade og SMBC i og rør det godt sammen. Gerne på en maskine. Prøv dig frem med konsistensen. Der skal kunne trilles faste kugler af massen. Tilsæt evt. mere flormelis hvis massen er for fugtig eller mere marmelade hvis den er for tør.

Form til kugler eller hjerter. Køl dem i 1 time. Smelt lidt chokolade og dyp pindene heri inden de stikkes ca halvvejs ind i popsene. Lad igen popsene køle.
Smelt chokoladen, tilsæt kakaosmør og dyp pops heri. Tap forsigtigt kagepinden på kanten af chokoladeskålen, så overskydende chokolade falder af. Drys så med det samme med sukkerkugler eller anden pynt.
Stil på køl indtil servering.

torsdag den 30. marts 2017

Chokoladepops med bærkrymmel



Jeg havde en lille rest chokoladekage til overs fra en lagkage, hvor jeg havde skåret en kage i bunde. Kagen blev blandet med lidt syltetøj og Nutella og blev til lækre cake pops :)



Chokoladepops
ca. 6 stk.

200 g chokoladekage (f.eks. Odense Marcipan)
2 tsk aprikos marmelade
1 spsk Nutella

150 g mørk chokolade
Krymmel - f.eks. Skovbær fra Odense Marcipan
Slikkepinde

Blandes godt sammen i en lille blender /hakker og trilles til kugler. Sæt i fryser i 20 min og smelt imens chokoladen over vandbad. Dyp en pind ca. 1 cm i chokoladen og stik den 2/3 ind i den iskolde cake pop. Fortsæt med resten af kuglerne.
Dyp nu hele kagekuglen i den smeltet chokolade og tap forsigtigt overskydende chokolade af. Drys med det samme med krymmel og stil på køl.

Kan opbevares ca. 1 uge i køleskab.

mandag den 23. maj 2016

Ferie pops :)


To slags pops til mine kolleger som trøst fordi jeg i nær fremtid skal på en lille udenlandstur - uden dem :)



Pops med blå krymmel minder i smagen om træstammer - opskrift herunder:

200 g kage Drømmekage (eller en hvilken som helst anden kage)
60 g marcipan
75 g mørk smeltet chokolade
1-2 spsk. hindbærsyltetøj
1-2 tsk. romessens (smag dig frem)
Krymmel
Slikkepinde (mine er 20 cm lange)
200 g chokolade til overtræk

Blend kagen til fine krummer og tilsæt resten af ingredienserne. Smag dig frem om der skal mere af det ene eller det andet i "dejen".
Tril kugler a 25 g. Køl dem. Smelt lidt chokolade og dyp en slikkepind først i chokoladen (ca. 1 cm) og herefter i en af kuglerne.
Lad dem køle igen i køleskabet, mens du smelter ca. 200 g mørk chokolade. Hæld den smeltede chokolade op i et krus, så er det nemmere at arbejde med og dyppe popsene i.
Dyp nu en af popsene i chokoladen, tap overskydende chokolade forsigtigt af og drys med krymmel. Lad dine pops stå i køleskabet til de skal serveres.



De andre pops med den farverige krymmel smager mest af marcipan, selv om jeg kom næsten 2 tsk. karamelessens i. Men marcipanen var altså mere dominerende. Det gør nu ikke spor.

Opskriften får du her:

200 g kage Drømmekage (eller en hvilken som helst anden kage)
75 g marcipan
75 g mørk smeltet chokolade
1-2 spsk. hindbær eller jordbærsyltetøj
1-2 tsk. karamelessens
Flormelis - hvis konsistensen er for blød...
Krymmel
Slikkepinde (mine er 20 cm lange)
200 g chokolade til overtræk

Fremgangsmåde er som beskrevet ovenfor.

God fornøjelse

søndag den 31. januar 2016

Mere Valentine ♥



Masser af hjerter ... ♥♥♥



Kage med fyld af Oreo - med opskrift lige her.



Cake pops af chokoladekage (til overs fra kagen) blandet med lidt Lemon Curd og Nutella. Dyppet i chokolade og pyntet med rød, hvid, sølv og guld krymmel.



Og så naturligvis nogle røde og hjerteformet macarons drysset med glimmer med fyld af kakaocreme (til overs fra opsmøring af kagen).



Så er lykken da gjort ♥♥♥

fredag den 29. januar 2016

Baby på vej



Min søde frisør skal snart nedkomme med en lille pige og i dag fik jeg ordnet hår og hun fik en lille hilsen.



Det er baby cake pops, der gemmer på Oreo trøffelkugler inden under chokoladen. Oprindeligt skulle de have været overtrukket med hvid chokolade, men den hvide chokolade (Candy Melts) var ikke samarbejdsvillig, så det blev til 50/50 mælke og mørk chokolade i stedet.

Vejledning, når pops'ene er lavet og står på køl: Form sutter af fondant og lim (med vand eller sukkerlim) en sukkerperle i midten.
Lav sløjferne og læg sukkerkugler til næse og øjne klar.
Hav også mini muffinforme parat.

Tag en cake pop og sæt en sukkerperle på som næse. Tryg den lidt ind. Dyp cake pops'en i smeltet tempereret chokolade. Tap overskydende chokolade af og sæt nu 2 sukkerkugler på som øjne. Sæt sutten fast og sløjfen. Lad babyhovedet stå på køl minimum 1 time.

Nu skal kysen på: Prøv dig først frem med en muffinform, så du ved hvordan den skal sidde. Læg en lille smule smeltet chokolade i formen og sæt den fast bag hovedet. Du skal muligvis også bruge chokolade så kysen kan "lukkes" under hovedet ved kagepinden.
Jeg havde nogle små stof-sløjfer jeg limede fast med en limpistol på kagepinden lige under hovedet. Man kan også binde en sløfte af bånd eller sætte en fondant-sløjfe fast (med chokolade).



Baby cake pop'en bagfra:


Ved siden af babyerne fik min frisør en æske med flere Oreo trøfler pyntet med lyserød, hvid og pink krymmel.





søndag den 8. november 2015

Baby Shower for Nicoline



I dag skal der holdes Baby Shower for en veninde. Hun venter en pige og ved allerede nu, at hun skal hedde Nicoline.



Festen holdes i Teddy-tema i farverne lyserød og lilla.
Jeg har lavet denne kage, der indeholder 2 vaniljelagkagebunde og 1 chokoladelagkagebund. Mellem bundene er der hindbærmousse og Tobleroneganache.
Kagen er smurt op med Svejtsisk Marengssmørcreme med lys chokolade og er overtrukket med blandet marcipan og fondant. (Opskrifter nederst i indlæg).



Pynten er lavet i fondant i forvejen, så den kunne nå at tørre. Barnevognen tager tid at lave og skal have minimum 1 uge at tørre i, for at kunne stå på hjulene.



Bamsemor sidder og lægger al vasketøjet sammen ;)



Ved siden af kagen skal der serveres Teddy-pops. De er lavet af chokoladekage. Der er små M&Ms som ører og hele pop'en en dyppet i karamelchokolade. Sløjfer, næser mv er lavet inden popsene, så de var klar til at sætte på, mens chokoladen stadig var blød. Øjne og næsetip er sorte sukkerkugler.
Hver cakepops er pakket i cellofanpose med en lyserød sløjfe bundet om.



Kagen måler 22 cm og er 11 cm høj. Kagen er beregnet til 16 personer.

Opskrifter:
Lagkagebunde
Hindbærmousse
Ganache
Svejtsisk Marengssmørcreme med lys chokolade
Pops

søndag den 11. oktober 2015

Adams 7 års fødselsdag



Adam bliver 7 år og med en flagkage (se opskrift her) skal det fejres. Kagen er indeni som den flagkage jeg fornylig afprøvede med stor succes - en rød kage med jordbærsirup og skøn limecreme, der ligner et flag, når den skæres. Kagen smøres op med limesmørcreme og pyntes med en chokoladekant og krymmel.



Selve 7-tallet er lavet med krymmel og hvid chokolade sat fast med en tandstik - halvt i kage og halvt i tallet. Det blev formet i en metaludstikker.



Udover kagen skal fødselsdagen også fejres med pops, der er lavet af følgende:

Opskrift røde pops
ca 16 stks
300 g rød sandkage
ca. 2 spsk flødeost naturel
ca. 2 spsk jordbærsirup
ca. 4-6 spsk flormelis

Sandkagen smulres og de resterende ingredienser tilsættes til massen har en passende konsistens til at forme kugle af. Jeg vejer mine pops af, så de får samme størrelse. Disse vejer ca. 35 gram stykket.
De er dyppet i hvid chokolade (Candy Melts med marshmallows-smag) og drysset med krymmel.

Stort tillykke til Adam :)

søndag den 27. september 2015

Støt brysterne 2015 - velgørenhed



Som et lille bidrag til Støt brysterne 2015 har jeg lavet disse cakepops. De skal sælges til familie, venner og kolleger (de hurtigste af dem, for der er kun et meget begrænset antal) og pengene sender jeg videre til Kræftens Bekæmpelse - Støt brysterne.





De består af chokoladekage, der er overtrukket med lyserød chokolade og pyntet med krymmel og den kendte sløjfe.



Opskrift til ca. 10 pops
300 g god chokoladekage
1 stor spsk abrikosmarmelade
1/4-1/2 tsk. romessens
3 spsk flormelis (mere hvis blandingen føles for blød)
ca. 4 spsk Nutellacreme (eller ren Nutella)

200 g chokolade (Pink Candy Melts)
evt. cacaosmør (til at gøre chokoladen mere lind)

Fondant til sløjferne samt evt. sølvperler
Slikpinde
Små cellofanposer og bånd

Start med at sløjferne. Dæk dem med husholdningsfilm, så de ikke tørrer for meget når de er færdige.



Kagen smuldres godt og de øvrige ingredienser tilsættes. Bland det og fornem dig frem til den rette konsistens. Der skal kunne dannes forholdsvis faste kugler.

Tril kuglerne. Disse vejer ca. 35 g stykket. Køl kuglerne 30 min. Dyp en pind ca. 1 cm ned i lidt smeltet chokolade og stik den ca. ½ igennem kuglen. Lad igen kuglerne køle.
Smelt imens chokoladen. Tilsæt evt. cacaosmør for at gøre chokoladen mere lind.
Det er nemmest hvis du hælder chokoladen op i et slank glas og dypper hele kuglen heri. Tap på kanten af glasset til det overskydende chokolade falder af.
Drys med krymmel med det samme og stil hurtigst muligt kagerne på køl i 15 min.
Sæt sløjfen på med lidt smeltet chokolade. Hold forsigtigt sløjfen på plads.

Lad popsene køle helt og pak dem fint ind.



Sælg dem til en høj pris og doner pengene til Støt Brysterne :)



lørdag den 25. juli 2015

Jordbær på pind



Søde jordbær på pind til vores fælles fødselsdag i går. Udover dem fik vi også cake pops med blomster



og de super skønne macarons med mango



med blåbær/lime



og med hindbær og vanilje



Pops'ene er lavet af chokoladekage-rester, der er blendet fint. Heri blandes evt. lidt nutellacreme og syltetøj. Mængder tilsættes efter behov, men her er en lidt mere præcis opskrift.