Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

fredag den 20. maj 2016

Farvel til skolen



Py ha min yngste skal forlade 9. klasse... Det er jo bare helt vildt.
Klassen har haft alle tiders klasselærer, som bare elsker Coca Cola. Så selvfølgelig skal klassens kage her lige før sidste skoledag vise det :)



Selve kagen indeholder 3 bunde af Drømmekage og har fyld af jordbærmousse og chokoladecreme (link til opskrifter længere nede). Kagen er opsmurt med Nutellacreme og overtrukket med hvid fondant.



Opskrift Drømmekage
Opskrift Jordbærmousse (uden husblas)
Opskrift Chokoladecreme (smeltet afkølet chokolade i flødeskum)
Opskrift Nutellacreme
Opskrift Marmelademousse (bland yndlingsmarmelade i flødeskum)
Opskrift Nutellaskum (bland Nutella i flødeskum)
Kagen måler 26x18x9 cm

Super flot udskæring (foto fra skolen) :)


Colaflasken er lavet af mørk chokolade, der på trods af 2 forsøg og med temperering af chokoladen drillede - men i sidste ende lignede det egentligt bare brus. Selve chokoladenskallen blev alt for tyk, men så lærte jeg det :)
Indeni flasken er der også Drømmekage-bunde og fyld af marmelade-mousse og Nutellaskum.

Sådan blev flasken til:
Først og fremmest delte jeg plastflasken i to dele, et sted jeg vidste ville blive dækket af Cola-mærket efterfølgende. Jeg havde bestilt et sukkerprint af selve mærket. Så samlede jeg flasken igen med tape.
Så smeltes ca. 200 g chokolade og hældes i flasken gennem en tragt. Mens chokoladen sætter sig, skal flasken bevæges, så chokoladen fordeler sig. Der skal også hældes overskydende chokolade ud - hvilket jeg glemte. Der findes masser af videoer på nettet, der viser hvordan man gør.
Herunder kan du se hvordan chokoladeflasken blev fyldt med kage.


Flasken klar til at blive fyldt med kage og mousse.

Første halvdel fyldt med skiftevis chokoladecreme, kagebunde og mousse.

Sådan - klar til næste halvdel.

Klar til at blive samlet med smeltet chokolade.

Jeg fandt et mærke fra selve plastflasken, der blev mit "pejlemærke", så jeg vidste præcist hvor flasken skulle samles.


Godt med chokolade på, overskydende kan tørres af.

Samlet og kølet af.

Tilskæring af sukkerprint.

Færdig :)

Kapslen og den røde ring blev sat fast med mere smeltet chokolade. Flasken blev "limet" fast på kagen med glasur.

torsdag den 25. februar 2016

Chokoladecupcakes med Nutellacreme



En kollega har sidste dag og hun spurgte så sødt, om jeg ikke vil lave de chokoladecupcakes med Nutellacreme som hun så godt kan li'.








Sådan blev blomsterne til:
Udstik 3 cirkler i hver sin størrelse. Læg dem til tørre i en former. Jeg brugte en mini palet fra Søstrene Grene til den mindste, en tom Toffiee æske til den mellemste og til den største havde jeg en blomsterholder til sukkerblomster.


På den største duppes en anelse vand (kogt og afkølet). Læg en lille kugle af fondant:

Dup kuglen og sæt den mellemste cirkel på kuglen, læg en ny lille kugle fondant og lim den sidste cirkel på:

Lim evt. nogle små sukkerkugler på (disse er fra Dr. Oetker).


Sæt blomsten på kagen :)

lørdag den 20. februar 2016

Bærkage med chokoladekant



Inden bag denne krøllede kant af chokolade gemmer der sig 3 gode bunde af en skøn chokoladekage. Mellem bundene er der fyld af jordbær/rabarbermousse (min favorit). Kagen er opsmurt med et tyndt lag Nutellacreme og hele herligheden er omfavnet af chokolade.

Her kan du se kagen oppefra inden den blev fyldt med bær:




Kanten er (forholdsvis) nem at lave. Mål den færdige kage i omkreds og højde. Læg ca. 1½ cm til i både omkreds og højden. Klip et stykke bagepapir, der passer i omkredsen (incl. de ekstra 1½ cm).
Krøl papiret let og glat det ud igen. Læg det krøllede bagepapir på et andet stykke bagepapir, der er både længere og større.
Smør nu den smeltede chokolade ud på det krøllede bagepapir og glat det ud med en paletkniv. Sørg for at laget ikke er for tykt, men heller ikke for tyndt. Og smør det godt ud over kanterne.

Lad chokoladen ligge og "tørre" - ca. 10 min, så du kan røre ved det uden at få noget særlig chokolade på fingeren. Når du fornemmer at nu er det klart, så tag forsigtigt fat i hvert øverste hjørne og sæt det på den køleskabskolde kage. Se videoen i dette indlæg. Det er samme fremgangsmåde som med bobleplast.
Vær opmærksom på, at jo større din kage er desto tungere bliver chokoladekanten og det kan være svært at styre bagepapiret. Læg gerne bagepapiret dobbelt, hvis din kage er større end 20 cm, ellers kan papiret gå i stykker under vægten af chokoladen.



Jeg brugte ca. 300 g mørk chokolade til denne kage, der måler 16 cm i diameter og er 10 cm høj.
Du kan evt. tilsætte lidt kokosolie (½-1 tsk.) til den smeltede chokolade. Det vil gøre den nemmere at skære ved serveringen. Under alle omstændigheder er det bedst at skære ved en varm kniv, der smelter chokoladen let, mens du skærer.



Oven på kagen kan man f.eks. pynte med hindbær, blåbær og jordbær. Drys let med flormelis inden servering.



Sådan så kagen ud indeni:

mandag den 20. juli 2015

Fondant på Cupcakes (DIY)

Denne video så jeg på Cupcakes med stil's side på Facebook. Den er rigtig fin til at give et indblik i hvordan man nemt pålægger fondant ovenpå en cupcake med creme under.

Der er flere måder at gøre det på, men i det store hele er de ens. Du kan se mere her eller her.

Sådan laves en rose (DIY)



Der er mange måder - her er min:)

Du skal bruge:
Skummåtte, en hård og en blød
Ball-tool værktøj
Tandstikker
Pensel
Vand
Udstikker
Tylosepulver
Fondant tilsat tylosepulver (for at kunne tørre)
Evt. lidt glimmer dust
Evt. blomster formere/holdere



Bedst er det, hvis du dagen før former en stor dråbeformet fondant kegle, dypper en tandstik i vand og sætter den halvt ind i keglen. Keglen skal have størrelse som ca. 2/3 af et blad på udstikkerformen. Lad den tørre.


Rul fondanten forholdsvist tyndt ud. Udstik med blomsterformen:


Brug ball-toolen og kør langs kanterne på bladene - halvt på bladet og halvt på måtten (den hårde del af måtten):


Vend blomsten om. Rul forsigtigt begge sider af blad nr. 2, 4 og 5 rundt om en tandstik:


Vend blomsten om igen:


Fugt hele blad nr. 1 samt midten af blomsten:


Stik tandstikkeren med keglen igennem og fold bladet hele vejen rundt om keglen, så der kun er et lille bitte hul øverst (det bliver pænest):


Fugt og fold nu blad nr. 3 om keglen, men lad den være lidt åben øverst:


Herefter fugtes og foldes de resterende 3 blade om blomsten:


Sæt denne første del af rosen til tørre mens du laver blad/blomst nr. 2.
Her skal alle bladene først ball'es (med forsiden opad) og herefter krølles med tandstikkeren (med bagsiden opad):


Vend nu blomsten om igen:


Fugt midten af blomsten samt halvt op af alle blomsterbladene. Stik nu første del af rosen igennem og vend rosen på hoved og lad bladene falde naturligt ned. Forsigtigt hjælpes bladene helt på plads, så du synes de sidder pænt.
Vend rosen om flere gange, så du er sikker:


Lad rosen tørre. Evt på hovedet hvis muligt:


Rosen kan gøres så stor som du ønsker. Bare byg videre med flere blade.

Du kan evt. forsigtigt pensle lidt glimmer på kanterne af bladene på den helt tørre blomst.






lørdag den 4. april 2015

Påskeliljer (DIY)


En hurtig lille DIY til nemme påskeliljer oven på cupcakes med fyld:

Du skal bruge:

Gul fondant
Grøn fondant
Tylosepulver
Sukkerlim
Pensel
Stjernepind (eller hvad den hedder :) )
Bladpræger
Blad/blomsterudstikker



Bland tylosepulver i fondanten så den kan tørre ordenligt.


Rul den grønne fondant tyndt ud og udstik et blad. Præg bladet med prægeren og læg det til side.


Rul nu den gule fondant ud og udstik igen, nu til selve blomsten.


Præg det gule blad og læg det ovenpå det grønne blad - forskudt af hinanden. Brug lidt sukkerlim mellem de to blade.


Form en lille gul kegle og pres stjernepinden ned i den bredeste ende.


Pres forsigtigt fondanten ind mod stjernen, så der kommer riller.


Buk evt. kanterne let tilbage når du har taget fondant-midten af stjernpinden, så åbningen bliver mere tydelig.

Lim nu midten på blomsten med lidt sukkerlim. Stil blomsten til tørre.

Blomsterne kan laves i alle størrelser.




Kagerne er også fyldt med frostingen: