Viser opslag med etiketten Værtindegave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Værtindegave. Vis alle opslag

søndag den 8. juli 2018

Til studenten - og hans mor



En lille studenterkage :)



Vi skal fejre min skønne nevø, der er blevet student for nylig. Ud over hovedgaven får han lige en lille ekstra gave: En æske fyldt med de lækre Oreo-kugler, der er et stort hit i vores familie.



Hans mor (min søde søster) havde fødselsdag i går, så hun får naturligivs også en æske.



Opskriften finder du her.



Klar til afgang:

søndag den 17. april 2016

Fyldte hindbærchokolader



For nylig købte jeg nogle nye chokoladeforme, bl.a. en hindbærform. Jeg fornemmer, at vi lige skal lære hinanden at kende før resultatet bliver helt perfekt!
Men nøj - de smager sørme godt, når de er lavet af mørk chokolade og har fyld af hindbærganache :)


I dag var de heldige modtagere min svoger og min nevø, der holdt fælles fødselsdag og lige skulle have en lille ekstra gave.

Opskriften er fra tv - Den Store Bagedyst.



Lys hindbærganache som fyld i chokolader
nok til ca. 15-20 chokolader

125 g lys chokolade
25 g piskefløde
25 g hindbær
7 g saltet smør
et lille bitte nip salt

Den lyse chokolade smeltes over vandbad.
Fløde og hindbær opvarmes til ca. 80 grader og emulgeres (røres) forsigtigt med den smeltede chokolade.
Tilsæt smørret lidt ad gangen sammen med et lille nip salt.
Afkøl til stuetemperatur.

lørdag den 12. marts 2016

Housewarming og færdiguddannet


Min skønne og ældste nevø er færdig med sin uddannelse og fejrer det kombineret med housewarming.
En lille ekstra-gave bliver disse fyldte chokolader af mørk chokolade, karamelfyld, pyntet med chokoladepynt i bunden og penslet med guld på toppen. De blev pakket i en lille æske (fra parti-Versand.de) med matchende silkepapir og gavebånd :)



Kæmpe tillykke til Frederik :)

Karamel
100 g karamel chokolade* (min er fra Callebaut)
½ dl. piskefløde

Hak chokoladen fint. Opvarm piskefløden til kogepunktet. Hæld over chokoladen og lad stå et minutter. Rør stille og roligt i midten af skålen og efterhånden som ganachen bliver blank i midten, røres i større cirkler til alt er blandet. Lad ganachen stå til den er smørbar (konsistens som flødeost).

*Har du ikke karamelchokolade, kan du i stedet for ganache anvende Dulce de Leche, der kan købes færdigt eller laves selv. Se bare her.

lørdag den 7. november 2015

Værtindegave :)



Til min søde mor har jeg lavet disse Oreo-kugler. Det er familiens yndlings, så det passer jo fint med at de også kommer til middag :)
Så må vi bare håbe hun deler...

Opskriften er simpel og findes her. Kuglerne er trillet i bronze, orange og grøn efterårsfarvet krymmel. Og pakket i en bronzefarvet gaveæske.


søndag den 4. oktober 2015

På barselsvisit



I dag har jeg været på barselsvisit ... 8 små hvalpe. Sikke nogle skønne små krammedyr. Man kan jo slet ikke se sig mæt i dem.

Mor Perle var meget opmærksom på sine små hvalpe, så der var ikke noget med at komme for tæt på. Det er jo nok meget godt - de var ikke større end at en eller to kunne være i min taske :D



Naturligvis havde jeg lige en lille ting med til kaffen. Det var lette og luftige chokoladecupcakes med karamelfrosting - og poteaftryk i chokoladefondant. Og lidt guf til Perle :)



Opskrifterne på kagerne finder du her.

Og her kan du forelske dig i de skønne hvalpe, der alle er til salg :)