Viser opslag med etiketten Børnekager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Børnekager. Vis alle opslag

søndag den 8. september 2019

Til dåbsbarnet



Til den søde Silje på hendes dåbsdag: Lidt sjov og ballade formet i fondant.
Fadet er kun ment som pynt og en lille gave til Silje-pigen. Det kan opbevares i lang tid, hvis det ikke står i direkte sol.

lørdag den 1. juni 2019

En skål fuld af chokoladekugler



Min søn og hans kæreste har spist posevis af disse chokoladekugler og med lidt rester tilovers fra en bryllupskage, så fik de lige serveret "en skål fuld" af dem...



Selve "skålen" indeholder nedenstående og indholdet af 2 poser chokoladekugler. Omkring kagen sidder et bånd af marcipan og chokoladefondant.

Opskrifter
Brownie
Drømmekage
Ganache med Baileys
Nutellacreme (til opsmøring)

søndag den 18. marts 2018

Selmas dåbskage



Søde lille Selma skal døbes i dag. Kagen til gæsterne er denne kage, der består af 3 vaniljelagkagebunde og har fyld af hindbærmousse og Tobleroneganache. Kagen er smurt op med citroncreme og overtrukket med rosa fondant.
Sukkerperlerne på siderne af kagen er fra Dr. Oetker.



Kagen måler 30x30 cm og er 8 cm høj.



Stort tillykke til Selma :)

Kaninen er lavet med inspiration fra Zoe's Fancy Cakes.



Opskrifter
Bunde
Hindbærmousse
Tobleroneganache
Citroncreme

Det blev også til et lille navneskilt til Selma - fordi de første bogstaver jeg fik lavet var for store til vimplerne :)


torsdag den 13. april 2017

Malou 5 år



I dag skal Malou fejres fordi hun bliver 5 år. Malou ville gerne have en kage med temaet fra Frozen/Frost og gerne med prinsesse Elsa på toppen.
Kagen skulle være næsten som søster Lunas 2 års fødselsdagskage, dog med lidt ændringer i både smag og udseende.


Kagen indeholder 1 chokolade- og 2 vaniljelagkagebunde. Der er fyld af hindbærmousse og ganache af lys chokolade (Marabou mælkechokolade).



Kagen er smurt op med Svejtsisk Marengssmørcreme og overtrukket med fondant fra Wilton. Al pynt (figuren undtaget, den er i plastik) er formet i fondant. Sølvperlerne er fra Dr. Oetker. Bogstaverne er udstukket med Push Easy fra Cake Star.






De svævende snefnug er sat i et sugerør, så metaltrådene ikke er i kontakt med kagen.
Kagen måler 25 cm og er 10 cm høj.



Opskrifter:
Lagkagebunde
Hindbærmousse
Ganache
Svejtsisk Marengssmørcreme tilsat mælkechokolade

søndag den 5. februar 2017

Star Wars



I morgen bliver Jonathan 6 år. Det kræver jo som minimum kage til hele børnehaven med Star Wars som tema. Jonathan er glad for mine kager og har tidligere fået en Spiderman-kage, en Hulk-kage, en Teak wando-kage og nu denne Star Wars kage.



Kagen indeholder 2 bunde af drømmekage lagt sammen med jordbærmousse. Hele kagen er smurt op med Nutellacreme og overtrukket med sort fondant. Alle stjerne er stukket ud med en udstikker. Kagen måler 25x25x7 cm.

Star Wars logoet har jeg skåret ud i hånden efter et print fra nettet.



Jonathans navn er formet med gult rundt om bogstaverne. Først udstikkes bogstaverne og tørrer nogle timer. Så laves strimler i passende størrelse og formes rundt om bogstaverne.
Langs kanten på kagen sidder små chokoladefigurer af hvid chokolade med guldglimmer. Figurerne er støbt en i en silikoneform, købt på nettet.



Kagelyset er også købt på nettet.



Tillykke Jonathan

lørdag den 14. januar 2017

Frozen til Luna



I dag skal der holdes 2 års fødselsdag for Luna og hun vil gerne have en kage med temaet fra Frost/Frozen og med prinsesse Elsa på toppen.

Kagen indeholder 1 chokolade- og 2 vaniljelagkagebunde. Der er fyld af hindbærmousse og Tobleroneganache. Kagen er smurt op med Svejtsisk Marengssmørcreme med lys chokolade og overtrukket med fondant fra Wilton.
Kagen måler 25 cm og er 9 cm høj.



De svævende snefnug er sat i et sugerør ned i kagen. Bogstaverne er drysset med spiseligt glimmer og er lige til at tage af og gemme, hvis man vil det.



Opskrifter:
Lagkagebunde
Hindbærmousse
Ganache
Svejtsisk Marengssmørcreme tilsat lys chokolade

lørdag den 26. november 2016

Frozen til Milla



Lille Milla bliver 3 år og skal have denne Frozen-kage. Kagen består af 3 tykke banan/chokoladekagebunde og mellem hver bund er der nutellacreme. Kagen er også smurt op med nutellacreme. Overtræk er fondant af marshmallows (fra FunCake) og pynten er også fondant. Figuren er dog købt.

Stort tillykke til Milla :)

Klassefesten



for 7.Y fandt sted i går hos min nevø. De var 22 unge mennesker til at dele denne kage, der indeholder 3 bunde af drømmekage med fyld af blandet røde bærmousse og Daimchokolade ganache. Kagen er opsmurt med nutellacreme og overtrukket med blandet fondant og Odense ekstra hvid marcipan.



Kagen måler ca. 38x28 og er 7,5 cm høj. Billedet er taget i al hast i klassen og er printet på sukkerpapir med spiselige farver (hos KageDeko.dk).

Sådan - party kage klar :D

lørdag den 22. oktober 2016

Kage til nybagt teenager



Min skønne nevø, Mads Emil er nu trådt ind i teenagernes verden. Spørger man hans forældre, så synes de nok han har været på vej længe.

Mads Emil er en af dem jeg elsker at lave kage til. Han kan snakke om fødselsdag når den ene slutter og den næste er på vej. Men i år har jeg ikke lavet kage til den store fødselsdag, dvs. jeg har snydt lidt og brygget denne lille slik kage sammen til ham. Den kan han nyde med et par venner en af dagene.

Kagen indeholder 3 bunde af drømmekage og har fyld af jordbærmousse og chokoladeganache. Kagen er smurt op med Nutellacreme og pyntet med ganache og masser af slik.



Kagen måler 20x13x8 cm

Kæmpe tillykke med de 13 år :)

Chokoladeganache
(til denne størrelse kage)
100 g chokolade (fint hakket)
1 dl piskefløde

Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Lad det stå et par minutter. Rør derefter i midten af skålen indtil ganachen begynder at samle sig, dvs. bliver mørk og blank. Rør derefter i større cirkler indtil ganachen er helt samlet.
Stil den i stuetemperatur indtil konsistensen er som ønsket. Hæld den over den iskolde kage.

fredag den 20. maj 2016

Farvel til skolen



Py ha min yngste skal forlade 9. klasse... Det er jo bare helt vildt.
Klassen har haft alle tiders klasselærer, som bare elsker Coca Cola. Så selvfølgelig skal klassens kage her lige før sidste skoledag vise det :)



Selve kagen indeholder 3 bunde af Drømmekage og har fyld af jordbærmousse og chokoladecreme (link til opskrifter længere nede). Kagen er opsmurt med Nutellacreme og overtrukket med hvid fondant.



Opskrift Drømmekage
Opskrift Jordbærmousse (uden husblas)
Opskrift Chokoladecreme (smeltet afkølet chokolade i flødeskum)
Opskrift Nutellacreme
Opskrift Marmelademousse (bland yndlingsmarmelade i flødeskum)
Opskrift Nutellaskum (bland Nutella i flødeskum)
Kagen måler 26x18x9 cm

Super flot udskæring (foto fra skolen) :)


Colaflasken er lavet af mørk chokolade, der på trods af 2 forsøg og med temperering af chokoladen drillede - men i sidste ende lignede det egentligt bare brus. Selve chokoladenskallen blev alt for tyk, men så lærte jeg det :)
Indeni flasken er der også Drømmekage-bunde og fyld af marmelade-mousse og Nutellaskum.

Sådan blev flasken til:
Først og fremmest delte jeg plastflasken i to dele, et sted jeg vidste ville blive dækket af Cola-mærket efterfølgende. Jeg havde bestilt et sukkerprint af selve mærket. Så samlede jeg flasken igen med tape.
Så smeltes ca. 200 g chokolade og hældes i flasken gennem en tragt. Mens chokoladen sætter sig, skal flasken bevæges, så chokoladen fordeler sig. Der skal også hældes overskydende chokolade ud - hvilket jeg glemte. Der findes masser af videoer på nettet, der viser hvordan man gør.
Herunder kan du se hvordan chokoladeflasken blev fyldt med kage.


Flasken klar til at blive fyldt med kage og mousse.

Første halvdel fyldt med skiftevis chokoladecreme, kagebunde og mousse.

Sådan - klar til næste halvdel.

Klar til at blive samlet med smeltet chokolade.

Jeg fandt et mærke fra selve plastflasken, der blev mit "pejlemærke", så jeg vidste præcist hvor flasken skulle samles.


Godt med chokolade på, overskydende kan tørres af.

Samlet og kølet af.

Tilskæring af sukkerprint.

Færdig :)

Kapslen og den røde ring blev sat fast med mere smeltet chokolade. Flasken blev "limet" fast på kagen med glasur.

lørdag den 26. marts 2016

Nicolines dåb


I dag skal lille Nicoline døbes og gæsterne skal have denne kage. De 3 kagerne har fyld af hindbærmousse og Tobleroneganache - præcis som den kage hendes mor fik til sit baby shower. Kagerne er opsmurt med Svejtsisk Marengssmørcreme (tilsat mælkechokolade) og overtrukket med fondant.
Links til opskrifter findes længere nede.



Kagerne måler hhv. 20, 25 og 30 cm og er ca. 8-9 cm høje. Designet til kagen har vi fundet på nettet og gjort til vores eget ved hjælp af små ændringer.



Kæmpe tillykke til Nicoline, der blev født den 8. december 2015 og det er derfor datoen pryder denne kage :)






Opskrift bunde
Opskrift hindbærmousse
Opskrift Tobleroneganache
Opskrift Svejtsisk marengssmørcreme
Farven på mellemkagen hedder Grape Violet fra Kagebutikken.