Viser opslag med etiketten Kage uden sukker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kage uden sukker. Vis alle opslag

tirsdag den 8. juli 2025

Dadelbar med knas


Denne dadelbar er virkelig god og er støbt i knasende mørk chokolade. Den er uden sukker, hvis du undlader honning. Der kan varieres i smagen ved at tilsætte frysetørret hindbær eller jordbær. Overtræk kan tilsættes poppet quinoa eller fint hakket nødder i stedet for Kadayif. 

Dadelbar
8 stk.

8 Medjool dadler (eller 16 almindelige)
70 g havregryn
35 g kakaopulver
2 spsk. peanut butter
1 håndfuld pekannødder
2 tsk. honning eller sirup
1,5 tsk. vanilje essens
Smag evt. til med lidt ekstra sødt (honning, sirup eller flydende sødemiddel)

Overtræk
150 g mørk chokolade evt. 70%
2 tsk. kokos olie uden smag
Ristet fillodej (Kadayif)

Fjern sten fra dadlerne og hæld kogende vand over dem, lad stå i 7-10 min. Hæld vandet fra.
Bland alle ingredienser i en foodprocessor. Kør til det bliver en samlet blød masse. Konsistensen kan justeres med havregryn, peanut butter eller lidt vand til den bliver passende. Den skal være som i en romkugle.
Fordel i en form og stil på frost et par timer. 

Smelt chokoladen og kokos olie over vandbad,  hæld i en lille aflang beholder, og vend ristet filodej i. Stik 2 tandstikker i en bar og dyp en bar ad gangen. 

Sæt på bagepapir eller sølvpapir på køl til chokoladen har sat sig. Opbevar på køl.

søndag den 12. januar 2020

Snacks med poppet quinoa og peanuts



Skønne snacks til den lille lækkersult. De indeholder ikke raffineret sukker, men er sødet med Sukrin og banan.

Quinoa & peanut butter bund
2 spsk. smooth peanut butter
1 spsk. kokosolie uden smag
1 1/2 spsk. Sukrin fibersirup Gold
1 tsk. vaniljepulver

3 spsk. havregryn
6 spsk. poppet quinoa
3 tsk. chiafrø
2 tsk. kakaonibs
1 tsk. kakao

Blend kakaonibs, så de findeles lidt. Tilsæt havregryn. Blend kort. Rør kakao, quinoa og chiafrø i blandingen og vend det sammen i skålen.
Smelt peanutbutter med kokosolie, fibersirup og vaniljepulver. Tilsæt de tørre ingredienser og fordel i en form. Pres massen godt ned i formen, så massen bliver helt fast. Jeg har anvendt en silikoneform med plads til 12 små brød/kager, der hver måler 7,5x3x3 cm.

Peanut Butter Fudge
1 stor banan (ca. 100 g)
100 g smooth peanut butter
15 g kokosolie (neutral smag)

Blend bananen helt fint.
Smelt kokosolie og peanut butter og tilsæt til bananen. Blend det grundigt.
Fordel fudgen over de kølige bunde, evt. med en sprøjtepose. Stil i køleskab, mens chokoladen smeltes.

Chokoladeovertræk
100 g mørk chokolade, f.eks. EASIS mørk sukkerfri chokolade
1/2 tsk. smagsneutral kokosolie (blødgør chokoladen)
2 spsk. hakket saltet peanuts

Smelt chokoladen over vandbad med olien. Fordel chokoladen over bundene og drys med hakket peanuts. Stil formen i fryseren i 30-45 minutter.

Når kagerne er gennemkolde men ikke dybtfrosne, tages formen ud af fryseren. Vend den på hoved og pres forsigtigt på bagsiden i begge sider af hver lille kage. Fudgen er ret blød og kan derfor presse ud ud af kagen, hvis man ikke tager dem lidt forsigigt ud af formen. Opbevares i køleskab.



Her ses bunden og midten af kagerne:

lørdag den 16. juni 2018

Avocadobrownie med karamel og avocadofrosting



Super lækker - uden tilsat sukker. Selve kagen har en skøn chokoladesmag uden at være for sød, så med en blød karamel og den gode avocadofrosting ovenpå bliver den bare perfekt.



Avocadobrownie med karamel og frosting
ca. 8 stykker

Kagen

2 stk. mellemstore avocadoer
80 g mørk chokolade (højt kakaoindhold 70 %, gerne sukkerfri)
1 spsk kokosolie neutral smag
2 stuetempereret æg
1 tsk vaniljepulver
1 dl Fibersirup Gold
2 spsk. kakaopulver
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
evt. 50 g hakket nødder

Beklæd en bageform med bagepapir. Tænd ovnen på 190 grader. Smelt chokoladen med kokosolie over vandbad.
Blend avocadoerne med de øvrige ingredienser undt. nødderne. Tilsæt den smeltede chokolade. Blend igen. Vend til sidst de hakkede nødder i.
Bag kagen ved 190 grader i en lille bageform, 16 cm i ca. 20 minutter. Test med en tandstik om der hænger dej ved, når du stikker den ned i kagen. Ellers giv et par minutter mere. Lad kagen køle helt af i bageformen.

Karamel
120 g Fibersirup Gold
80 g piskefløde
2 spsk Sukrin Gold
et nip salt

Lad sirup og piskefløde koge stille og roligt op. Rør ind imellem. Når det bobler tilsættes Sukrin Gold og salt. Lad det hele boble stille og roligt i 20-25 minutter. Mængden vil reduceres med ca. 1/3 og tykne. Hæld så den flydende - og brandvarme karamel - over i en skål og lad det køle af til det har konsistens som let flydende tyk honning.
Prik nogle små fordybninger i kagen med en finger og fordel så karamellen over kagen. Stil i køleskab til karamellen er stivnet, ca. 2 timer.

Avocadofrosting
1 mellemstor avocado
2 spsk kakaopulver
3 spsk Fibersirup Gold
1 spsk Sukrin Gold

Pynt
Frysetørret og friske hindbær

Blend alle ingredienserne. Fordel over den kolde kage og drys med frysetørret hindbær.

Server kagen let kølig.

lørdag den 9. juni 2018

Sarah Bernardt - uden tilsat sukker



Det er altid spændende at afprøve nye opskrifter og denne gang var det en af mine yndlingskager, der skulle forsøges - uden tilsat sukker.
Jeg har brugt mørk chokolade fra EASIS.

Sarah Bernardt
14 stk

Bunde
75 gram smuttede mandler
3 spsk. Sukrin Gold
3 dråber mandelessens
1 past. æggehvide

Chokoladecremen
1 ½ dl piskefløde
100 gram chokolade

Pynt
100 gram chokolade
Økologiske kronblade fra kornblomster fra Mill & Morter "Salade de Fleur"



Bunde
Mandlerne blendes i foodprocessoren til de minder om mel. Tilsæt resten af ingredienserne og bland til massen begynder at samle sig.
Massen trilles til en pølse og skæres i skiver. Hvis den er meget blød, kan den efter 30 min i køleskabet, rulles ud mellem 2 stykker bagepapir og udstikkes til små cirkler ca. 4 cm i diameter.
Bundene bages cirka 15 minutter ved 175 grader, til kanterne er let lysebrune. Afkøles på en rist.

Creme
Fløden koges stille og roligt op med chokolade. Hæld cremen over i en ren skål og dæk med husholdningsfilm helt ned på overfladen.
Afkøl i et par timer og piskes let op til en tykkere creme.
Cremen hældes i en sprøjtepose og fordeles på bundene.
De små toppe stilles i fryseren ca 1 time, hvorefter de overtrækkes med smeltet chokolade. Drys med det samme med de fine kronblade.

Opskriften er set hos Sofiasommer

onsdag den 5. april 2017

Træstammer - den sundere version



Disse træstammer smager næsten som den ægte vare. Der er ingen sukker i, men dadler og hindbærmarmelade til at søde med.


Træstammer
ca. 6-8 stk.
100 g friske dadler u. sten (hvis hårde, så lægges de i blød i lidt kogende vand)
1 spsk. rom aroma
2,5 spsk. kakaopulver
100 g mandelmel
1-2 spsk. hindbærmarmelade (sukkerfri)
2-3 spsk. peanutbutter
evt. 1 spsk. Florsød (fra EASIS), hvis den ønskes mere sød

150-200 g sukkerfri marcipan (fra Odense eller EASIS)
50 g sukkerfri mørk chokolade
Evt. lidt neutral kokosolie (til at fortynde chokoladen)



Blend alle ingredienser fint i en foodprocessor. Massen skal være fast, men ikke tør. Der kan tilsættes enten mere peanutbutter eller marmelade, hvis massen er for tør og mere mandelmel hvis den er for våd. Stil massen på køl i ca. 30 minutter.

Marcipanen rulles tyndt ud (ca. 2 mm) mellem 2 stykker bagepapir. Form massen til en lang pølse og fordel den på marcipanen. Rul marcipanen om pølsen og skær i passende stykker. Stil på køl, mens chokoladen smeltes (evt. med lidt kokosolie for at gøre chokoladen mere flydende). Dyp enderne i chokoladen.

Opbevares på køl i tætsluttende æske.


Inspireret af denne opskrift.

torsdag den 23. marts 2017

Snickers af dadler og peanuts



Hurtig og nem må være ord, der dækker denne skønne og sundere udgave af en Snickersbar. Der er meget få ingredienser i og den er tilberedt på meget kort tid.



Snickersbar
150 g dadler
100 g peanuts, ristet og saltet
3 spsk peanutbutter (evt. mere)
10 g smør (kan undlades)
1 tsk Sukrin Gold (kan undlades)

60 g mørk chokolade uden sukker
1 spsk kokosolie, neutral smag
Lidt hakket peanuts

1 bageform, ca. 1 liter

Blend dadler til det bliver en masse. Hvis dine dadler er meget tørre, kan de blødes op i lidt kogende vand i en skål i et par minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af inden brug.
Tilsæt nødderne og peanutbutter. Bland det til det bliver en fast masse. Der kan tilsættes mere peanutbutter, hvis massen er svær at samle.
Jeg valgte i stedet at smelte smør og røre Sukrin ud heri. Det gjorde min masse nemmere at samle.

Pres massen ned i en lille bageform foret med husholdningsfilm. Stil på køl, mens chokoladen smeltes sammen med kokosolien i en lille skål over vandbad. Hæld chokoladen over den kolde masse og fordel lidt hakket peanuts på.
Stil igen på køl.
Løft baren ud af formen, skær den i mindre stykker og nyd denne sundere udgave af en Snickers.

Opbevares i køleskab, eller i fryser.



Inspireret af denne opskrift.

onsdag den 22. marts 2017

Cookies med quinoa



Med god samvittighed kan man spise disse småkager og det er jo dejligt. Jeg tilbød mine kolleger lidt sundhed fra morgenstunden og fik kun gode tilbagemeldinger på smagen - og er selv ret vild med dem. Der skal dog ret mange forskellige ingredienser i, men det kan godt betale sig at kaste sig ud i opskriften, for de smager virkeligt godt.



Quinoa Cookies
ca. 20-25 stk.
90 g kogt quinoa (jeg brugte sorte)
60 g grovvalset havregryn (let blendet) (eller quinoaflager)
150 g peanutbutter (jeg brugte grov/crunchy)
2 bananer
60 ml. æblemos (jeg kogte 3 små æbler og tilsatte lidt Sukrin Gold)
35 g hakket peanuts eller cashew
50 g hakket mørk chokolade
2 spsk. knuste hørfrø, blødgjort 10 min i 3 spsk. koldt vand
1 spsk. chiafrø
1 tsk. vaniljepulver
1 tsk. kanel
Evt. hakket peanuts til pynt

Kog Quinoa efter anvisningen på pakken. Afkøl.
Kog også æblerne i lidt vand i ca. 10 min og blend til mos. Tilsæt evt. lidt sødning. Afkøl.
Blend hørfrø og sæt i vand 10 minutter.
Blend grovvalset havregryn let.
Mos bananerne og tilsæt æblemos, peanutbutter og de blødgjorte hørfrø. Bland det sammen. Tilsæt havregryn, quinoa, chiafrø, penauts, chokolade, vaniljepulver og kanel. Bland til en ensartet masse.

Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel småkagerne med en ske (jeg brugte en scoop isske på 4 cm). Tryk dem let flade
Bages ved 200 grader i ca. 18 minutter.

Overfør småkagerne til en rist og lad dem køle helt af. Opbevares på køl i en lufttæt æske i op til en uge.


Opskriften er set her.

lørdag den 11. marts 2017

Chia Peanut Butter Cups



En lille skøn snack, når lækkersulten bliver for stor. Og stadig med samvittigheden nogenlunde i orden. Chia frø er jo vildt sunde.
Her får du opskriften:


Chia Peanut Butter Cups
12 stk

125 g Peanut Butter (jeg brugte smooth)
3 spsk. pulveriseret kokossukker (eller 1 spsk Sukrin Gold+2 spsk kokossukker)
2 spsk. Chia frø

250 g mørk chokolade (evt. sukkerfri)
1,5 spsk. neutral kokosolie (fortynder chokoladen)

Lidt hakket peanuts til pynt

En muffin bageform med papirsforme i eller 12 silikone muffinforme
Plads i fryseren



Blend kokossukker i en miniblender til det bliver til pulver. Tilsæt peanut butter og chia frø. Bland det i blenderen. Frys massen i en time, så det kan formes til små kugler.
Klargør imens en bageform med 12 papirsforme/silikoneforme og smelt også chokoladen med kokosolien.
Når massen er godt kold trilles den til 12 små kugler, der flades ud, så de passer i størrelsen til cupcakeformen - men lidt mindre. Stil de 12 flade kugler tilbage i fryseren. De bliver hurtigt bløde og vil flade endnu mere ud. Det vil gøre, at de ikke passer i cupcakesformen.

Fordel 1,5 tsk. let afkølet chokolade i hver form. Lad chokolade hærde en anelse. Læg en iskold flad kugle på. Dæk med 1,5 tsk. chokolade. Når chokoladen er hærdet en smule kan der drysses med lidt hakket peanuts. Stil chokoladekagerne på køl et par timer inden servering.

Opbevares i en æske med tætsluttende låg.



Inspireret herfra.

onsdag den 1. marts 2017

International Pandekagedag



Det er jo altid godt med en undskyldning for at bage pandekager, så jeg kastede mig denne gang ud i nogle sukkerfrie pandekager på årets pandekagedag.

Opskriften er inspireret af EASIS, der sælger sukkerfrie produkter og har mange gode opskrifter.

Pandekager uden sukker
ca. 12 stk normal størrelse eller 20 små
230 g hvedemel
40 g EASIS Perfect Fit
20 g havregryn (kan blendes hvis du synes)
5 ½ dl skummetmælk
2 æg
kornene fra 1 stang vanille
Neutral kokosolie til bagning af pandekagerne

Bland hvedemel, Perfect Fit og blendet havregryn sammen i en skål.
Tilsæt mælk, æg og vanillekorn og pisk dejen godt sammen med en håndmixer i et par minutter.
Pandekagerne bages på en godt varm pande med lidt kokosolie i 1-2 min. på hver side.

Vi spiste vores pandekager med flødeskum og friske bær. Pandekagerne er ikke så søde i sig selv, så lidt marmelade vil også være godt til.

Pandekagerne er fryseegnede. De optøes fra frost og varmes i microovnen.

lørdag den 18. februar 2017

Peanut Butter Fudge Chocolate Bar



Bag denne fantastiske overskrift gemmer der sig en sund(ere) chokoladebar, der er bagt på fuldkornsrismel (kan købes i større supermarkeder). Ovenpå har den et skønt lag af Peanut Butter a la karamel og overtræk af (sukkerfri) mørk chokolade.

Opskriften er set hos Christine Bonde, men tilføjet mine ændringer.
Prøv dem med god samvittighed - de er så gode :)

Peanut Butter Fudge Chocolate Bar
15-20 stykker
150 g fuldkornsrismel
100 g æblemos (min var hjemmelavet og sukkerfri)
30 g kokossukker (eller sukkererstatning)
40 g smeltet kokosolie (neutral)
3/4 tsk vaniljepulver
1 tsk bagepulver
½ tsk fint salt

Peanut Butter Fudge
1 stor banan (ca. 100 g)
150 g smooth peanutbutter, sukkerfri
35 g kokosolie (neutral)

Chokoladeovertræk
75-100 g mørk chokolade (gerne med højt cacaoindhold) - jeg brugte en plade EASIS mørk chokolade
1/2 tsk. smagsneutral kokosolie (blødgør chokoladen)



Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt kokosolien ved lav varme. Bland de tørre ingredienser sammen i en skål. Tilsæt derefter kokosolie og æblemos og ælt dejen sammen med en dejskraber. Fold et stykke bagepapir på midten og rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir. Dejen skal være ca. 5 mm tyk og måle ca. 15 x 20 cm. Fjern det øverste stykke bagepapir og i 20 minutter. Overfør bund og bagepapir til en bagerist og lad bunden køle af. Fjern først papiret efter afkøling.

Smelt kokosolie og evt. også din Peanutbutter ved lav varme, så massen bliver mere medgørlig. Tilsæt den moste banan og blend det hele, så der ingen større klumper er.
Smør forsigtigt fudge'en ud på bunden og stil det hele i fryseren i 30 minutter.

Smelt chokoladen over vandbad. Tilsæt olien og rør rundt.
Skær chokoladebarerne i passende stykker, overtræk dem og kom dem i køleskabet indtil chokoladen er størknet.
De færdige stykker opbevares i køleskabet.

fredag den 20. januar 2017

Cheesecake med orange og chokolademousse (sukkerfri)



En sukkerfri cheesecake :) Som smager mere som var det en kage med chokolademousse, meget lækker.
Opskriften til kagen er fundet hos EASIS, der har mange spændende opskrifter hvor der ikke er tilsat sukker. Der er både opskrifter til mad, desserter og søde sager.

Originalopskriften er udarbejdet af Annemette Voss, der er en af vinderene af Den store Bagedyst. Jeg har ændret lidt i opskriften, så den passede til en mindre størrelse og ændrede bunden fra at være med hasselnødder til mandler.

Opskriften kan se i sin originalopskrift her og i min version herunder:

Cheesecake med orange og chokolademousse

4-6 personer
Springform 16 cm
Kageplast

Mandelbund
50 g hasselnødder
50 g blødt smør
50 g hvedemel
40 g EASIS Perfect Multisød
1/2 tsk bagepulver

Appelsincreme
1 blade husblas
1 dl appelsinsaft (ca. 2,5 stk)
Lidt revet appelsinskal fra 1/2 øko appelsin
40 g EASIS Perfect Multisød
1/2 æg, str M
1 æggeblomme

Chokoladeostecreme
2 blade husblas
1/2 vaniljestang
30 g EASIS Perfect Florsød
100 g flødeost naturel
75 g græsk yogurt 10%
60 g EASIS Mørk Belgisk Chokolade
1/2 + 1 dl piskefløde

Pynt
15 g EASIS Mørk og Lys Belgisk Chokolade
Hakkede mandeler
1/4 hakket Sharonfrugt
Spiseligt bladguld (købt hos Magasin)

Mandelbund
Tænd ovnen på 190 grader. Rist mandlerne i ovnen til de tager lidt farve. Hak dem så i en minihakker, ikke til mel, men som risgryn. Tilsæt resten af ingredienserne og ælt sammen til en klistret dej. Smør bunden af en springform på 16 cm og læg et stykke bagepapir på bunden. Tryk dejen godt ud i bunden af formen og glat overfladen. Bag bunden i ca 12 min til den er let gylden langs kanten. Lad bunden køle helt af i formen. Tag bunden fra formen, rengør formen og læg et stykke kageplast ned langs siden på formen. Placer bunden tilbage i formen.



Appelsincreme
Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Kog appelsinsaft, appelsinskal, halvdelen af Perfect Multisød op til en lage - lad det simre i 10 min. Rør i en skål æg, æggeblommer og resten af Perfect Mulitsød sammen til en jævn masse. Tag gryden af varmen, lad citruslagen køle lidt af i 3 min og tilsæt æggemassen i en tynd stråle under konstant piskning. Kom gryden tilbage på blusset og kog massen igennem under piskning i et par minutter til den tykner let. Sluk for blusset og tilsæt den afdryppede husblas direkte til den varme lage. Rør det godt sammen og fordel appelsincremen henover nøddebunden i formen. Sæt kagen på køl mens chokoladeostecremen tilberedes.

Chokoladeostecreme
Udblød husblas i rigeligt koldt vand. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud. Rør vaniljekorn, EASIS Perfect Florsød og flødeosten sammen til en glat masse. Tilsæt yogurt og rør godt. Smelt over vandbad chokoladen sammen med 1/2 dl piskefløde, rør det sammen. Når chokoladefløden er jævn og ensartet tilsættes den udblødte, afdryppede husblas direkte heri og røres ud i den varme chokoladefløde. Pisk 1 dl piskefløde til luftigt flødeskum (dvs ikke for hårdt) og vend ad to omgange chokoladefløden i flødeskummet. Vend chokoladeskummet i ostemassen ad to omgange til en helt jævn chokoladeostecreme, som fordeles ovenpå appelsincremen i formen. Bank kagen mod bordet et par gange for at undgå luftbobler i kagen. Sæt kagen på køl i mindst 3 timer til den har sat sig helt.

Jeg dekorerede med lys og mørk sukkerfri chokolade, lidt hakket mandel og sharonfrugt samt små stykker af bladguld.






mandag den 16. januar 2017

Januar snack



Jeg elsker bare disse dadeltrøffelkugler og de er igen på menuen, det er jo januar ;) Der er ikke andet sukker i end frugtsukker fra dadlerne og hvis du erstatter mælk eller fløde med f.eks. mandelmælk eller sukkerfrit syltetøj, ja så er de jo også gode hvis man er lidt laktoseintolerant.

Her får du opskriften:

Opskriften giver 10 kugler.

10 friske dadler (u/sten)
1 dl mandelmel (du kan selv blende hele mandler)
4 tsk kakaopulver
1-2 tsk romessens
2 spsk peanut butter (sukkerfri)
Evt. lidt mælk eller fløde (hvis massen virker tørt)
I stedet for mælk/fløde kan der tilsættes lidt sukkerfri syltetøj, mandelmælk eller lignende

Alt blandes i en foodprofessor til sammenhængende og blød masse. Massen trilles til 10 kugler, der kan rulles i f.eks. kokos eller som her - ristet mandelmel blandet med frysetørret hindbær.
Opbevares på køl.

fredag den 6. januar 2017

Banan/Nutella kage (sukkerfri)



Opskriften er i sin originale udgave fra CuteCarbs.com, men jeg ville gerne prøve den i en sukkerfri variant. Kagen er dog langt fra kalorielet af den grund, men et lille bitte stykke skader vel ikke?

Banan/Nutella kage
80 g blødt smør
75 g Sukrin
2 æg
85 g mel
0,5 tsk bagepulver
0,5 stang vanilje (korn)
60 g EASIS Smørepålæg ("Nutella")
1 moden banan
1 spsk mælk

1 form str. 16 cm

Tænd ovnen på 175 grader og smør formen. Læg også et stykke bagepapir i bunden.

Pisk blødt smør, Sukrin og vaniljekorn sammen. Tilsæt æggene og pisk igen. Bland hvedemel med bagepulver og rør dette i dejen. Tilsæt mælken.

Del dejen i 2 og bland den ene halvdel med 1 moset banan og den anden halvdel med EASIS Smørepålæg (lun det lidt, hvis det er for hårdt).

Fordel de to typer dej skiftevis i formen 1 spsk ad gangen, og bag kagen midt i ovnen i ca. 35-40 minutter. Test med en tandstik om der hænger dej ved. Tandstikkeren må godt være let fugtig. Lad kagen køle helt af.



Ganache
80 g sukkerfri mørk chokolade (evt. fra EASIS)
80 ml piskefløde
Pynt, f.eks. hakket mandler og spiseligt bladguld

Finhak chokoladen og hæld den op i en skål. Opvarm fløden til kogepunktet og overhæld chokolade. Lad det stå et minut eller to. Rør rundt i midten af skålen indtil ganachen begynder at samle sig. Rør så i større cirkler indtil alt er blandet. Lad ganachen stå på køkkenbordet.
Når konsistensen er som honning overhældes kagen og glattes forsigtigt ud.
Pynt med hakket nødder (evt. vendt i spiseligt guldstøv) og den spiselige bladguld.

Lad ganachen sætte sig et par timer i kølig temperatur ca. 15 grader.

onsdag den 19. oktober 2016

Brownie med bærmousse - uden sukker



Denne kage er virkelig god, brownien smager som en brownie skal og moussen er let og smagfuld.
Opskriften er fra Easis, der sælger mange spændende produkter, hvis man vil undgå sukker og have et mindre fedtindhold i kosten. På deres hjemmeside faldt jeg over denne kage, hvor jeg har justeret lidt i forhold til firmaets opskrift:

Brownie med bærmousse
Brownie
75 g margarine eller smør
85 g EASIS Mørk Belgisk Chokolade
45 g EASIS Perfect Fit
1 spsk. hvedemel
3 æg

Mousse
4 blade husblas
1 dl piskefløde
225 g EASIS DDV yoghurt 5%
22 g EASIS Perfect Strø
100 g EASIS Marmelade (jeg brugte en med hindbær og blåbær)

Springform 16 eller 18 cm
Evt. kagefolie



Tænd ovnen på175° C.
Beklæd en springform med bagepapir eller smør den med lidt flydende margarine. Smelt margarine og chokolade i en skål. Bland mel og Perfect Fit sammen og pisk det i chokolademassen. Derefter piskes æggene i et ad gangen.
Hæld dejen i springformen og bag kagen i 17-20 minutter. Kagen vil hæve ret meget op, men falder igen mens den køler. Kagen skal kun lige være gennembagt. Lad kagen afkøle helt i formen.
Klargør den kolde kagebund på et fad, sæt kanten fra springformen omkring, og sæt evt. også kageplast langs kanten.

Læg husblassen i blød i vand i ca. 5 minutter.
Pisk fløden til flødeskum og tilsæt yoghurt, Perfect Strø og marmelade og pisk igen i 1-2 minutter. Hæld vandet fra husblassen og smelt det ved svag varme. Hæld det i frugtfromagen, mens der røres kraftigt.
Kom frugtfromagen oven på den afkølede kage og stil den i køleskabet i 1-2 timer, til fromagen er stivnet.

Pynt evt. med lidt hakket chokolade og friske bær :)

fredag den 8. juli 2016

De bedste Snickers



Og så kan opskriften tilberedes helt uden sukker. Denne opskrift kommer direkte fra Jane Faerber. Hun har Madbanditten, som er en blog sprængtfyldt med lækre opskrifter.

Her får du opskriften på de skønne Snickers.
ca. 15 stk

200 g crunchy peanutbutter uden tilsat sukker
1 dl saltede peanuts
1 dl usaltede jordnødder (eller anden nød)
1 spsk Sukrin Gold (mere hvis du vil have en sødere version, jeg bruger 2 spsk)
1 knsp vaniljepulver
25 g smør

200 g mørk chokolade (70-86%) (uden sukker)
1 spsk kokosolie uden smag

En form beklædt med husholdningsfilm til at hælde massen ned i. Den skal kunne tåle frost.

Hak nødderne groft, mens du smelter peanutbutter i en kasserolle sammen med smør. Tilsæt sukrin og vanilje og til sidst de hakkede nødder. Vend blandingen godt sammen. Hæld blandingen over i formen og sæt den på frost nogle timer.

Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt kokosolien. Tag peanutmassen ud og skær i passende stykker. Vend dem i den smeltede chokolade. Når alle stykkerne er overtrukket med chokolade sættes de i køleskab. Lad dem køle helt inden du spiser en eller to eller måske tre :D

Til disse Snickers brugte jeg Toms mørke chokolade med Knas, derfor ser chokoladen lidt ujævn ud.

tirsdag den 22. marts 2016

Dadelkage med hindbærmousse (sukker-, laktose og glutenfri)



I dag fik jeg med kort varsel gæster, så lynhurtigt kom denne kage til. Det er en opskrift jeg har brugt før og moussen havde jeg tilfældigvis ingredienserne til. Kagen endte med at blive helt uden sukker, gluten og laktose.
Kagen består bl.a. af dadler, banan og mandler. Du får opskriften her, men kan også se den i denne version med avocadofrosting.

Chokoladekage
rund form 18 cm

10 bløde, friske dadler uden sten
1 moden banan
3 æg, str. M
4 spsk blødt kokosolie
1/2 dl frisk appelsinsaft (eller lime) samt skal
1 tsk ren vaniljepulver
50 g mørk kakaopulver
1 tsk bagepulver
65 g alm. mandelmel – hjemmelavet

Kom dadlerne og bananen i en blender eller foodprocessor, blend til det har konsistens som puré. Tilsæt æg, kokosolie og appelsinsaft og skallen fra appelsinen og blend igen. Tilsæt vanilje, kakao, bagepulver og mandelmel og rør det hele godt sammen med en ske.

Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 30-35 minutter. Test med en tandstik om der hænger dej ved. Lad kage køle helt af inden den deles i to bunde.



Hindbærmousse
250 g frosne hindbær
2½ spsk Sukrin Melis
250 ml laktosefri piskefløde 36%
½ tsk. vaniljepulver (evt. fra Urtekram)

Kog lidt vand i en lille gryde. Når vandet koger, hældes hindbær i og det hele skal op og koge igen i 1-2 min. Hæld bær op i en sigte og lad vandet løbe fra. Drys de varme bær med Sukrin Melis.
Pisk fløden med vaniljen til flødeskum og bland de helt afkølet bær. Vend det hele sammen.

Fordel halvdelen af hindbærmoussen på den ene bund, læg den anden bund over og fordel resten af moussen på toppen. Drys gerne med frysetørret hindbær.

onsdag den 3. februar 2016

Skønne dadelkugler



Super lækre, når man bliver lidt lækkersulten.
Opskriften giver 10 kugler.

10 friske dadler (u/sten)
1 dl mandelmel (du kan selv blende hele mandler)
4 tsk kakaopulver
1-2 tsk romessens
2 spsk peanut butter (sukkerfri)
Evt. lidt mælk eller fløde (hvis massen virker tørt)
I stedet for mælk/fløde kan der tilsættes lidt sukkerfri syltetøj

Alt blandes i en foodprofessor til sammenhængende og blød masse. Massen trilles til 10 kugler, der kan rulles i f.eks. kokos eller som her - ristet mandelmel blandet med frysetørret hindbær.
Opbevares på køl.

tirsdag den 23. juni 2015

Sankt Hans kage med god samvittighed



Jeg faldt over denne kage i dag hos The Food Club og fordi den så så lækker ud med alle sine bær OG fordi det er Sankt Hans aften i aften, så gav det jo lige som sig selv :)

Og når der hverken er sukker eller mel i kagen, så er det en sikker vinder. Og tro mig - den smager ganske simpelt himmelsk.

Jeg har ændret en smule i opskriften/ingredienserne, så det passede til os.


Sankt Hans chokoladekage med råcreme og bær
(fra The Food Club)
6 personer
3 bageforme a 16 cm

12 bløde, friske dadler uden sten
1½ stor, moden banan
3 æg, str. M/L
4 spsk blødt kokosolie
1/2 dl stærk kaffe
1 tsk ren vaniljepulver
50 g mørk kakaopulver
1 tsk bagepulver
65 g alm. mandelmel – købt eller hjemmelavet (ikke fedtreduceret)

Råcreme
½ l piskefløde
1 bæger past. æggeblomme
1½ spsk. Sukrin Gold
1½ tsk. ren vaniljepulver

Friske jordbær (skåret i kvarte), hindbær, brombær

Kagen:
Blend dadlerne med bananen og tilsæt evt. lidt af kaffen så konsistensen bliver som puré. Tilsæt æg, blød kokosolie og resten af kaffen og blend igen.
Bland vaniljepulver, kakao, bagepulver og mandelmel og rør det hele godt sammen med en ske.

Fordel dejen i tre runde, smurte forme med et stykke bagepapir (kun i bunden). Bag bundene i ovnen ved 175 grader i ca. 15-20 minutter – de må ikke få for meget, så tjek undervejs.

Råcreme:
Pisk fløde til skum. Pisk æggeblomme, sukrin og vaniljepulver sammen i en anden skål. Vend stille og roligt flødeskum og æggeblandingen sammen.

Læg en helt afkølet bund på et fad. Smør med et godt lag råcreme og læg bær herpå.
Læg en ny bund og mere råcreme samt bær.
Læg sidste bund på og pynt med resten af cremen og bær. Det skal ikke være perfekt, nærmere skødesløst så det virker rustikt.

Kagen skal helst spises samme dag - som om det var et problem...

fredag den 14. november 2014

Chokoladekage med avocadofrosting - igen :)



Fald over denne opskrift på nettet - blot for at konstatere, at den havde vi allerede i vores favoritbank herhjemme.
Men i dag kom min søde veninde Tina, der for nylig blev 50 år (og fik denne kage i gave) og så måtte vi have lidt kage til kaffen.

Opskriften er her med de forandringer jeg denne gang bagte den med:
Bageform rund 18 cm eller tærtefad 34 x 10 cm

10 bløde, friske dadler uden sten
1 moden banan
3 æg, str. M
4 spsk blødt kokosolie
1/2 dl frisk appelsinjuice (eller lime) samt skal
1 tsk ren vaniljepulver
50 g mørk kakaopulver
1 tsk bagepulver
65 g alm. mandelmel – hjemmelavet

Avocado chokolade frosting
1 perfekt moden avocado *
50 g god usødet kakaopulver
120 ml ahornsirup eller lys sirup fra Dansukker

Kom dadlerne og bananen i en blender eller foodprocessor, blend til det har konsistens som puré. Tilsæt æg, kokosolie og appelsinsaft og skallen fra appelsinen og blend igen. Tilsæt vanilje, kakao, bagepulver og mandelmel og rør det hele godt sammen med en ske.

Kom dejen i en springform beklædt med bagepapir, 18 cm. Bag kagen i ovnen ved 175 grader i ca. 30-35 minutter.


Frosting:
Kør avocado, kakaopulver og sirup i en foodprocessor. Frostingen er klar til brug med det samme, smør den i et fint mønster og drys evt. med nødder.

*Tip
Hvis du kan fjerne den lille rest af stilken på toppen af avocadoen og der er en lys farve nedenunder, så avocado er formentligt klar. Hvis der er brunligt, så er den for moden.


Du kan også bruge en kokosfrosting.
Hvis du vil lave frosting/skum af kokosmælk, er det bedst at bruge en god kokosmælk (fuldfed). Læg dåsen på køl i ca. 1 døgn, så den øverste del af kokosmælken bliver hård. Den hårde del tages over i en skål, mens den resterende kokosmælk (den tynde del) kan gemmes til f.eks. en madret. Pisk den hårde kokosmælk med en håndmikser og tilsæt 1 spsk kakao og evt. en smule sødemiddel, for at gøre den mere mild. Kokosmælken bliver til en blød og cremet konsistens, som minder om flødeskum. Smag cremen til og fordel den over kagen, drys evt. med nødder.