Viser opslag med etiketten Gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gave. Vis alle opslag

søndag den 28. februar 2016

En gave til Nina



Min søde veninde Nina, tilbage fra gymnasie-tiden har fødselsdag i dag. Kagen her skal hun have med på arbejdet i morgen til alle sine kolleger.



Kagen indeholder 2 bunde af Bondekonens Chokoladekage og 1 Drømmekagebund. Bundene er stænket med hjemmelavet hindbærsirup. Der er Ninas yndlingsfyld i kagen - hindbærmousse og Tobleroneganache.
Kagen blev smurt op med Svejtsisk marengssmørcreme og overtrukket med blandet fondant/marcipan.



Roserne har jeg formet i fondant og sløjfen er lavet af marcipan og chokoladefondant (fra Satin Ice).



Kagen måler 30x30x8 cm og vejer.... meget :)

Kæmpe tillykke, søde Nina :)

søndag den 24. maj 2015

Værtindegave - Oreo trøffelkugler



En super idé til vært eller værtindegave - i hvert fald i min familie. Vi elsker disse Oreo-kugler. De smager skønt og er nemme at lave.

Du skal bruge:

2 pakker Oreo sandwich kiks (300 g i alt)
½ pakke Philadelphia smøreost natural (100 g)
Krymmel
Engangshandsker
En fin æske og evt. lidt silkepapir


Knus Oreo-kiksene helt. Brug gerne en foodprosessor. Bland smøreosten i - det er nemmest med hænderne (husk engangshandsker).
Tril kugler - brug håndroden, og tril dem med det samme i krymmel. Jeg har brugt Cappucino Crunch fra www.edible-glitter.co.uk

Jeg kan godt lide, at de har samme størrelse, så jeg vejer mine. Jeg fik ca. 20 stk a 15 g og det er en passende størrelse til en "hapser".
De kan også laves større, evt. dyppes i chokolade og bruges som pop-cakes.

tirsdag den 18. november 2014

Fotogene cupcakes :)


I dag har jeg afleveret 6 af de gode chokoladecupcakes med karamelfrosting. Testningen af dem forleden gik jo godt, så en ny portion blev til.



De blev givet til en helt speciel sød "gammel" ven, der gerne tager et foto eller to ;)
Derfor blev kagerne pyntet med de 6 minikameraer jeg havde fremstillet til formålet i fondant. Han blev meget rørt...



Og her er to gode fotos, som fotografen Jesper Koefoed tog af kagerne efterfølgende (en lidt anden kvalitet end min):






fredag den 3. oktober 2014

Gammeldags æblekage


Junior har længe plaget om æblekage, så det fik han i dag.

Æblekagen er inspireret af Arlas opskrift:
1 kg æbler
0,5 dl vand
1 spsk Sukrin eller sukker
½ - 3/4 spsk kanel

Kagerasp

Pynt
3 dl liter Piskefløde 38% pisket til let flødeskum
evt. fint revet mørk chokolade



Skræl æblerne, fjer kernehuset og skær i mindre stykker.
Kom vand og æblestykker i en tykbundet gryde. Kog ved svag varme og under låg i ca. 10-15 min. eller til æblerne er møre - rør af og til. Rør kanelsukker i æblemosen og smag til. Lad mosen køle af.


Anret æblemos og rasp lagvis i en skål. Slut med flødeskum.

Junior blev sendt hjem til mormor med dette glas, for hun var med til at plukke æbler :)


torsdag den 11. september 2014

Venindegaver


Nogle gange skal man bare forkæle veninderne - især når de mindst venter det eller mest fortjener det.
Det har jeg gjort med disse småkager.
Det er vaniljesmåkager med orangesmag, der er dekoreret med marcipan og Dr. Oetkers små perler og almindelige vaniljecookies, stemplet med cookiestempler.

De øverste blev sendt med posten og æsken med de 3 småkager blev overrakt personligt :)



onsdag den 4. december 2013

Værtindegave



Altid godt at være værtinde, så får man skønne blomster og andre dejlige ting. Min søster var denne gang den heldige værtinde.
Hun fik en sød hjerteformet æske med skønne Oreo-kugler.

lørdag den 22. december 2012

Julekonfekt anno 2012


Bountybar, nougat/marcipan/peanutbutter trekanter, Fransk nougat og Nougat/kaneltrøfler.

Bountybar
ca. 25-30 små barer

½ dåse kondenseret mælk
200 g kokos
Overtrækschokolade

Bland mælk og kokos. Lad det trække ca. 15 min. Form til barer eller kugler. Sæt på køl en times tid. Dyp i smeltet chokolade.

Nougat/marcipan/peanutbutter trekanter
Nougat og marcipan skæres i skiver. Gerne med en ostehøvl som vist her hos Odense.
Start med et stykke marcipan. Smør med et tyndt lag peanutbutter, læg et stykke nougat, smør igen osv.
Slut med et stykke marcipan. Skær i trekanter og dyp i smeltet chokolade.
Peanutbutter giver en let saltet smag midt i alt det søde...

Fransk nougat
Opskriften findes her.

Nougat/kaneltrøfler
Opskriften til Nougat kaneltrøfler fandt jeg i Dr. Oetkers julebrochure 2012. Opskriften kan du også se her.

Er du til kanel og meget blød konsistens, så er dette noget for dig. Jeg holder mig til de andre varianter eller også lige en lille hapser af denne:


Fudge med nødder og marshmallows
Opskriften er fra Himmelske Kager. Jeg lavede en halv portion og brugte mere mørk end lys chokolade. Af nødder brugte jeg hasselnødder, mandler og solsikkekerner - alle 3 slags blev ristet i ovnen.

Og så se lige hvad mine søde naboer kom med som tak for dejlige kager i 2012:

søndag den 31. juli 2011

Hip hurra...


... det er min fødselsdag:-D
Desværre er mine skønne børn på Bornholm, så egentlig ville jeg vente med at holde noget til de kom hjem, men.... man kunne jo holde sådan lidt en for-fødselsdag.
Så bagte jeg en kage og inviterede jeg nogle søde piger - i går aftes! Og heldigvis kunne de komme.
I alt hast fik jeg i dag pyntet kagen (under ekstremt tidspres og varme!!!), rullet nogle Oreo-kugler og bagt boller.
Kagen målte 25 cm og var 8,5 cm høj.

Ud over nogle skønne gaver, fik jeg smukke blomster. Det ene buket er fra søsters have.


Det andet buket kom min søde kusine med. Lige smukke begge buketter:-)



En af mine gaver vil jeg lige vise til jer andre kage-nørder. Det er 3 glas med krymmel, som min cupcake-veninde har hjembragt fra Frankrig. Flotte, ikke?


Kagen er en chokoladekage, som jeg første gang smagte, da jeg var på kursus hos Specialkøbmanden. Opskriften er her.
Jeg delte kagen i 4 bunde og lagde 3 lag jordbær/rabarbermousse i.


Smurte op med lidt Nutellacreme og overtrak med PME-fondant (fra Din Kage), som er super godt at arbejde. Blødt og medgørligt (dog ikke i varmen. Vi svedte nærmest lige meget...) Pynten blev lavet med en ny form fra Wilton. Rigtig fin.


Fik jeg nævnt, at jeg fik 2 gode 6-kantet bageforme af kæresten, str. 20 og 30 cm?? Formen i str. 25 har jeg givet mig selv i fødselsdagsgave:-) Tingene skal jo passe sammen;-)




Oreo-kuglerne er rullet i sprinkles fra Wilton, der hedder "Cookies & Créme Crunch". Slet ikke dårligt.


Bollerne er bagt efter Amo's fødselsdagsbagebog. Opskriften hedder: De bedste boller.

fredag den 18. februar 2011

Sukkerblomster - værtindegave


Den Lille Kage havde fornylig et indlæg, hvor hun havde lavet blomster i Royal Icing til en veninde i værtindegave. Det synes jeg var alletiders idé. Især fordi min veninde (fra Cupcake Day) er blevet besat af en gal cupcake og jeg ved hun endnu ikke har alle farver og blomsterudstikkere. Derfor lavede jeg lige nogle blå og turkise til hende, da det var hendes tur til at holde Tøseaften. Stor glæde...

mandag den 14. december 2009

Juletræer med sne



Ja, der er nogen, der siger, at der er faldet sne. Det er i så fald landet på disse juletræer. Og gaverne ligger også klar, så bare kom an...
Det er drømmekage med marcipan og mandelflager overtrukket med marcipan og sugarpaste. Gaverne er indpakket kage.

mandag den 9. november 2009

Gavekage


Kagen, der var til en 70 års fødselsdag og brugt ved en reception, så således ud. Der var mere end rigeligt til 30 personer. Dejlig chokoladekage smurt op med chokoladesmørcreme.