Viser opslag med etiketten Snickers. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Snickers. Vis alle opslag

søndag den 7. juli 2024

Snickers - i en sundere version


Med dadler, peanutbutter og mørk chokolade.

Bund
50 g havregryn
50 g mandelmel
30 g fibersirup (sukkerfri)
25 g kokosolie

Karamel
100 g dadler uden sten (lagt i blød i varmt vand)
60 g smooth eller crunchy peanutbutter
lidt vand

Overtræk
Hakket saltet peanuts
100g mørk chokolade 70%
1 spsk kokosolie

Blend havregryn og mandelmel og tilsæt fibersurip og kokosolie (smeltet). Fordel i en silikoneform med 8 aflange huller (som til en myslibar).
Bag ved 200 C i 20 minutter. Tag formen ud og afkøl.

Imens blendes dadler (uden vand) med peanutbutter og 1 spsk vand. Fordel på de bagte bunde. Pres lidt hakket peanuts ned i karamellen. Stil i fryser til karamellen bliver hård.

Smelt chokoladen over vandbad med kokosolie. Hæld i en beholder med passende plads til at dyppe  en hel snickers bar. Dyrp en ad gangen og drys med hakket peanuts. Stil på køl.

Snickers opbevares på køl til servering.

søndag den 12. november 2017

Snickers Brownie Cake



En dejlig snasket kage med karamel og peanuts :) Det er også en lidt tung kage, så skær ikke for store stykker.

Snickerskage
150 g mørk chokolade
150 g smør
2 æg
175 g sukker
3 spsk. mel
1 knivspids bagepulver
nip salt

Pynt
100 g peanuts (usaltede eller gnid salt af de saltede peanuts)
2 dl karameliseret mælk/Dulce de leche (købt færdig fra Tørsleffs, eller hjemmelavet, læs her)
125 g mørk chokolade


Tænd for ovnen på 180 C og beklæd en form på ca. 22-25 cm med bagepapir. Jeg brugte en aflang form på 11x34 cm og det var lige før dejen løb over, men det gik :)

Smelt smør og chokolade i en kasserole ved lav varme. Hold øje, så chokoladen ikke brænder på.
Pisk æg og sukker luftigt. Rør mel, bagepulver og salt sammen i en lille skål og pisk det i æggemassen.
Hæld chokolademassen langsomt over i æggemassen, mens der røres.

Hæld dejen i formen og bag kagen i ovnen i 10 minutter. Drys derefter peanuts over dejen og tryk dem lidt ned. Bag kagen videre i 12-15 minutter og tag den derefter ud til afkøling i formen.

Når kagen er kølet af, smøres karamel over peanuts og kagen køles igen i ca. 30 min. Smør nu smeltet chokolade over kagen og drys med lidt peanuts.

'

Kagen er inspireret af denne opskrift fra Valdemarsro.

torsdag den 23. marts 2017

Snickers af dadler og peanuts



Hurtig og nem må være ord, der dækker denne skønne og sundere udgave af en Snickersbar. Der er meget få ingredienser i og den er tilberedt på meget kort tid.



Snickersbar
150 g dadler
100 g peanuts, ristet og saltet
3 spsk peanutbutter (evt. mere)
10 g smør (kan undlades)
1 tsk Sukrin Gold (kan undlades)

60 g mørk chokolade uden sukker
1 spsk kokosolie, neutral smag
Lidt hakket peanuts

1 bageform, ca. 1 liter

Blend dadler til det bliver en masse. Hvis dine dadler er meget tørre, kan de blødes op i lidt kogende vand i en skål i et par minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af inden brug.
Tilsæt nødderne og peanutbutter. Bland det til det bliver en fast masse. Der kan tilsættes mere peanutbutter, hvis massen er svær at samle.
Jeg valgte i stedet at smelte smør og røre Sukrin ud heri. Det gjorde min masse nemmere at samle.

Pres massen ned i en lille bageform foret med husholdningsfilm. Stil på køl, mens chokoladen smeltes sammen med kokosolien i en lille skål over vandbad. Hæld chokoladen over den kolde masse og fordel lidt hakket peanuts på.
Stil igen på køl.
Løft baren ud af formen, skær den i mindre stykker og nyd denne sundere udgave af en Snickers.

Opbevares i køleskab, eller i fryser.



Inspireret af denne opskrift.

fredag den 8. juli 2016

De bedste Snickers



Og så kan opskriften tilberedes helt uden sukker. Denne opskrift kommer direkte fra Jane Faerber. Hun har Madbanditten, som er en blog sprængtfyldt med lækre opskrifter.

Her får du opskriften på de skønne Snickers.
ca. 15 stk

200 g crunchy peanutbutter uden tilsat sukker
1 dl saltede peanuts
1 dl usaltede jordnødder (eller anden nød)
1 spsk Sukrin Gold (mere hvis du vil have en sødere version, jeg bruger 2 spsk)
1 knsp vaniljepulver
25 g smør

200 g mørk chokolade (70-86%) (uden sukker)
1 spsk kokosolie uden smag

En form beklædt med husholdningsfilm til at hælde massen ned i. Den skal kunne tåle frost.

Hak nødderne groft, mens du smelter peanutbutter i en kasserolle sammen med smør. Tilsæt sukrin og vanilje og til sidst de hakkede nødder. Vend blandingen godt sammen. Hæld blandingen over i formen og sæt den på frost nogle timer.

Smelt chokoladen over vandbad og tilsæt kokosolien. Tag peanutmassen ud og skær i passende stykker. Vend dem i den smeltede chokolade. Når alle stykkerne er overtrukket med chokolade sættes de i køleskab. Lad dem køle helt inden du spiser en eller to eller måske tre :D

Til disse Snickers brugte jeg Toms mørke chokolade med Knas, derfor ser chokoladen lidt ujævn ud.

søndag den 22. december 2013

Julegodter

Julens godter bliver i år bl.a. Snebolde og Snickers.



Begge slags kan varmt anbefales. Vær dog opmærksom på, at der er alkohol i sneboldene :)