Viser opslag med etiketten Royal Icing. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Royal Icing. Vis alle opslag

lørdag den 23. august 2014

Og flere endnu (cookies med pynt)...



Glimmerdust på småkager med en overflade af Royal Icing.
Man tager en småkage og pynter den med Royal Icing. Lader den tørre ca. 12 timer.
Så tager man en glasur-småkage, en stencil, en pensel og noget (glimmer)dust.

Det er super vigtigt at holde stencil'en helt fast på kagen. Glider den, flytter motivet sig.
På bagsiden af stencil'en havde jeg smurt en anelse Petal Base (en slags fedtstof, der også kan anvendes på underlag inden udrulning af sugarpaste/fondant eller på f.eks. diverse cuttere med små figurer). Det hjalp.
Læg stencil'en på den hårde glasur og dust farven ned i et lille område ad gangen med en pensel. Jeg pustede undervejs forsigtigt overskydende farve væk.
Når du har fjernet stencil'en må der ikke gnides på kagen for at fjerne overflødig glimmer. Pust det væk.

Min søn ville gerne smage en færdig småkage, men han ville ikke have "den med fugleburet, for den havde en klat i midten" - Den klat var en fugl!

tirsdag den 1. november 2011

Småkager


Jeg har lavet halloween småkager som gravsten med royal icing og pyntet med lidt chokolade kranier og knogler.
Jeg har lavet også græskar, blade og flagermus (med lakridssmag i icingen). De fine agern er drysset med krymmel fra Wilton.




Basisopskrift:
200 g smør i små tern
200 g flormelis (alm. sukker kan også bruges)
1 stort æg
400 g mel (evt 50 g af det som cacao)

Smagsvarianter:
1 stor spk vaniljesukker eller kornene fra 1 vaniljestang
1 ps brunkagekrydderi
reven skal af en usprøjtet citron, lime eller appelsin
50 g cacao
1½ tsk appelsinpasta

Rør smør og flormelis godt sammen. Tilsæt letpisket æg og den ønskede smagsvariant. Rør det hele godt sammen og tilsæt sigtet mel lidt af gangen.
Saml dejen helt med hænderne. Lad dejen hvile indpakket i en plastpose i ca. 1½ time. Rul ud enten på bagepapir eller med lidt mel. For at få ens tykkelse på småkagerne kan du rulle ud mellem 2 træpinde. Bag ved ca. 175-200 grader i ca. 10-15 minutter midt i ovnen.

Icing:
1 bæger past. æggehvide
Et par dråber eddike eller citronsaft (gør glasuren blank)
Flormelis - til den ønskede konsistensen opnås (ca. 300-400 g)
Alverdens pastafarver og pynt


Spøgelserne hører jo også til.