Viser opslag med etiketten Musli. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Musli. Vis alle opslag

fredag den 4. marts 2016

Musli bar - der smager af Brownies



Den smager rigtig godt, faktisk smager den af Brownies. Original titlen hedder da også Healthy Brownie Granola Bars :) Jeg putter den i madpakken hos Junior og napper også selv en bid, når lækkersulten melder sig.

Her får du opskriften:

150 g (glutenfri) havregryn, ristet let i ovnen
125 g grofthakkeet nødder (jeg brugte 65 g mandler/65 g pecannødder)
125 g valnødder (her brugte jeg 65 g pecan/65 g hasselnødder)
24 stk. dadler uden sten, lægges i varmt vand i 10 minutter, hvorefter vandet hældes fra)
85 g usødet kakaopulver (rå kakao)
65 g Peanutbutter
65 g agavesirup, honning eller lignende

Rist havregrynene i ovnen på 175 grader til de bliver let lysebrune, ca. 15 min.
Blend valnødder til en grov mel og sæt til side.
Blend dadler til det er bittesmå stykker. Tisæt nu valnøddemelet, kakaopulver og kør til det er samlet.
Hæld dejen/massen i en større skål. Rør de ristede havregryn og hakkede nødder i. Måske er det bedre at bruge hænder end en maskine... Tag en handske på eller en træk en plastpose over hånden.

Varm sirup (eller honning) sammen med Peanutbutter i en lille kasserolle over medium varme. Når det er blevet flydende blandes det i dejen. Her er det bestemt bedre at bruge hænderne for at få massen ensartet!
Vend det hele sammen og pres det ned i en passende form, foret med bagepapir. Min form måler 35x11, det er en aflang tærteform med løs bund, og den passede perfekt til formålet.



Opbevares i køleskabet eller fryser i en lufttæt æske. Ved indpakning til f.eks. madpakker, pakkes udskårne stykker ind i bagepapir eller madpapir, da de kan klistre lidt.

Opskriften er fundet på nettet, hos minimalistbaker.com

fredag den 10. juli 2015

Syndig mango med chokoladefrosting



Denne kage er en sjov men super lækker sammensætning. Og det hele kom sig egentligt af, at jeg ville afprøve en ny frosting og så en kage a la denne.




Først er der lyse vaniljelagkagebunde med snert af appelsinsmag (revet skal af en appelsin). Bundene er bagt som en hel kage og delt i to tykke bunde. Begge bunde er dryppet godt med jordbær/rabarbersirup.


På den ene bund er lagt den kraftige chokoladefrosting


Herpå masser af små mango-tern


Så igen lidt chokoladefrosting toppet med musli f.eks. fra Kelloggs (jeg brugte den på billedet)



Den anden halvdel af kagen - der også er dryppet med siruppen, lægges ovenpå.


Smør lidt af frostingen på kagen i et pænt mønster og drys med krymmel. Der kan evt. også drysses lidt krymmel langs siderne.


En sindsyg syndig kage :D

onsdag den 22. august 2012

Skøn musli



Hjemmelavet musli - det smager godt og kan varieres i det uendelige.
Her får du lige "grundopskriften"

Ca 750 g

300 g havregryn
50 g hvedeklid
50 g sesamfrø
50 g hørfrø
50 g kokosmel
150 g honning
2 dl kogende vand
50 g rosiner, tranebær eller andre soltørret bær
50 g tørrede finthakket abrikoser

Indstil ovnen på 180 grader. Bland de første 5 ingredienser i en skål.
Rør honningen ud i det kogende vand. Hæld det i skålen med de tørre ingredienser.
Bred det ud på en bageplade med bagepapir og rist det i ovnen ca. 30 - 40 min. Vend rundt i det hvert 10 min.
Tag pladen ud og lad det køle af på pladen. Iilsæt rosiner/tørrede bær og de finthakkede abrikoser.
Opbevar det i et glas med tætsluttende låg

Det smager skønt og ... ligger godt i maven :D



Opskriften er fra et gammelt ugeblad.