Viser opslag med etiketten Romkugler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Romkugler. Vis alle opslag

torsdag den 12. maj 2022

Hjemmelavet romkugler


Til 15 lækre romkugler

800 g kage (her Drømmekage)
50 g flormelis
2 spsk. kakaopulver
3 spsk. cremet hindbær marmelade
100 g smeltet mørk chokolade
2-3 tsk. romessens

Krymmel: Chokoladeflager fra Callebaut og guldglimmer fra Odense Marcipan

Blend kage og tilsæt kakaopulver og flormelis. Bland det godt. Rør marmelade, romessens og smeltet mørk chokolade. Rør hele massen godt sammen. 
Disse kugler vejer 60 g stykket og er vendt i guldkrymmel.

Opbevares i køleskab.

søndag den 7. april 2019

Romkugler de luxe



Romkugler
48 stk
550 g chokoladekage (jeg brugte mudcake og brownie cupcakes)
150 g revet marcipan (fra Odense Marcipan)
200 g smeltet mørk chokolade (fra Callebaut)
2,5 spsk hindbærmarmelade uden kerner (Den Gamle Fabrik)
2 hættefuld romessens (fra Dr. Oetker)

Små chokoladeflager (fra Callebaut)
Rosa glimmer (fra Odense Marcipan)

Kør kage på en foodprocessor til små krummer. Riv marcipan, og smelt chokolad over vandbad. Bland i kagekrummerne sammen med marmelade og romessens. Bland alt, evt i en køkkenmaskine.
Vej små kugler af - f.eks. 20 g. Vend dem efter hånden som de er trillet i chokoladeflager, der er blandet med rosa glimmer.
Opbevar i køleskabet.



Opskriften er inspireret af Odense Marcipan.

fredag den 9. november 2018

Romkugler



Hjemmelavet romkugler er så meget bedre end de købte...



Romkugler
12 stk.
300 g chokoladekage
50-75 g revet marcipan
2 spsk. hindbærsyltetøj (gerne uden kerner)
2 spsk. citronsmørcreme (eller Nutella)
1,5 tsk. romessens

ca. 120 g krymmel

Smulr kagen til små krummer med hænderne eller kør den i en foodprofessor. Tilsæt revet marcipan, syltetøj, smørcreme (eller Nutella) og romessens. Rør det hel godt sammen i en røremaskine.
Smag dig frem til den rette smag og tilsæt flormelis, hvis konsistensen er for blød og tilsæt lidt syltetøj eller Nutella, hvis den er for tør.

Vej kuglerne af til 40 gram og tril dem i krymmel, mens de er nyrullet og let fugtige. Opbevares på køl.

Disse lyserøde/lyseblå kugler er uden romessens og har i i stedet fået tilsat lidt citronessens.

fredag den 6. oktober 2017

Skønne romkugler



Skønne romkugler - og fornuftig brug hvis man har kagerester. Man kan jo tilsætte alt muligt, så man får den smag man bedst kan li. Jeg undlod dog rom/romessens denne gang.
Mine romkugler endte med at indeholde følgende:

750 g chokoladekage
3 spsk. hindbærmarmelade
3 spsk. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
3 spsk. smeltet Nutella (så er det nemmere at få ind i dejen)

Ca. 300 g krymmel (svært helt at beregne)

Kagen/kageresterne blendes til fine krummer og røres med de øvrige ingredienser. Du må prøve dig frem med konsistensen af romkuglerne - måske skal der mere flormelis eller kage i (hvis de er meget fugtige og dermed bløde) eller mere marmelade eller Nutella, hvis de føles lidt tørre og ikke rigtig vil samle sig til pæne kugler.

jeg fik ca. 80 kugler ud af ovenstående mængde. Jeg brugte en lille scoop-ske, der gjorde ensartetheden nemmere. Den indeholdt ca. 15 g kagedej.

Disse romkugler kom på bordet til mit 10 års jubilæum på arbejdet. En hyggelig lille hapser.

torsdag den 5. marts 2015

De gode romkugler


De er altså ret gode, de romkugler:

650 g kage (jeg brugte Mudcake - en god kraftig chokoladekage) men alle slags kan bruges, især chokoladekage
75 g meget blødt smør
1-2 tsk rom(essens)
2 spsk. hindbærmarmelade (abrikos er også god)
2 spsk. ren kakaopulver

Smuldr kagen til små krummer enten ved at smuldre i hænderne eller kør den i en foodprocessor.
Bland resten af ingredienserne i. Rul kugler af massen. Mine vejede 40 g stykket og jeg fik 18 kugler (+ små diverse smagsprøver).
Tril kuglerne med det samme i krymmel. Her har jeg brugt en Cappuccino krymmel fra England.

Inspiration fra den altid inspirerende Annettes Kager:)

torsdag den 8. december 2011

Trøffelkugler


I dag skal vi på kontoret have trøffelkugler lavet af drømmekage og chokoladekage blandet med nutellacreme, ren nutella, hjemmelavet hindbærsyltetøj og flormelis.
Herefter rullet i farvet sukker.

Mums :-)

lørdag den 7. august 2010

Trøffelkugler


... eller romkugler uden rom! I hvert fald var der kagerester og de blev kørt i foodprocessoren sammen med lidt abrikossyltetøj, smeltet chokolade og et par spk. Nutella og en smule blødt smør. Der blev også drysset lidt flormelis i.
Man skal bare tilsætte de ingredienser, man synes der skal til for at blandingen bliver fugtig og blød og kan rulles til kugler.
Trøffelkuglerne har selskab af banan/chokolademuffins.

mandag den 3. maj 2010

Romkugler


Der blev nogle kagebunde til overs af drømmekage og chokoladekage. De blev rørt i en foodprocessor sammen med lidt syltetøj, flormelis og lidt smeltet chokolade. Til sidst blev de rullet i krymmel.
Lige til madpakkerne...